Der er miljøgodkendelse til at producere 250 kalve årligt på Nordlund, men selv om slagtekalveproduktionen er hovedindtægtskilden, producerer Bent Boye Petersen kun 220-230 om året.
Han vil hellere have, at kalvene har lidt bedre plads i boksene. Dels sparer han indkøb af kalve og mindsker risikoen for tab ved sygdom og død. Dels er 220 slagtekalve faktisk en bedre forretning end 250 i de givne rammer.
»Kalvene trives bedre, og jeg får samme kilo kød ud af det, om jeg har 20 eller 24 kalve i en boks. I starten fyldte jeg godt nok alle boksene op, for der skulle bare produceres noget kød. Men et angreb af BRS gav desværre en del døde kalve, og derfor havde jeg en periode ikke boksene fyldt helt op. Men faktisk blev de resterende kalve hurtigere klar til slagtning, og der var samme mængde kød pr. boks, som hvis de havde været fyldt op,« forklarer han.
At der var noget om det, testede han i et par år, og den viste sig at være god nok: Den ekstra plads og trivsel med færre dyr resulterede i samme mængde kød, som når boksen var fuld.
Bent Boye Petersen foretrækker også at lade holdene forblive samlet efter størrelsessorteringen ved afslutningen på mælkefodringen efter 14 uger.
Erfaringen er, at holdskift senere nemt kan koste otte-ti dages tilvækst, inden der er skabt ny rangorden og ro i flokken igen.
»Tager du de fire største ud af et hold, fordi du vurderer dem slagteklar lidt før resten, så taber resten sig, har jeg erfaret mange gange,« siger Bent Boye Petersen og skønner, at det nemt kan koste en femhundredkroneseddel pr. kalv at se dem stå og kampsvede i otte dage, fordi der skal etableres en ny rangorden.
Der er altid korn, kraftfoder og kartofler på foderbordet.
»Det redder også de svageste på holdet, at der altid er adgang til foder,« slutter han.
Kommentarer