Gode råd fra USA: Sådan undgår du varmestress hos køerne

Erfaringer fra USA viser, at køer vil gøre meget for at afkøle sig, især maven. Særligt går det ud over liggetiden, hvis dine køer er varmestressede.

Peter Krawczel fra University of Tennesee i USA fortalte på kvægkongressen for nylig om sine erfaringer med håndtering af varmestress i USA.

Varmestress begynder ved en temperatur på 22°C og en relativ fugtighed på 45. Hvis vi sænker dagsydelsen fra 45 kg til 35 kg, falder denne grænseværdi med 5°C. Ydelsen falder med 2,2 kg, hvis køerne er varmestressede i 17 timer.

Således hænger ydelse og varmestress sammen, fortalte Peter Krawczel.

Køer har det varmt på maven

Køer med varmestress har mindre liggetid, og det øger risikoen for klov- og lemmelidelser.

En af grundene til, at køerne ved varmestress får mere tid stående, er, at de har det varmest på maven. Under maven ligger som bekendt mælkevenen, og her transporteres der rigtig meget blod. Køerne vil simpelthen forsøge at ventilere dette område ved at stå op.

Det er derfor her landmanden skal sætte ind, når køerne skal køles ned. Således skal blæserne ned fra loftet og ned på et niveau, hvor de kan blæse ind på køerne.

For at opnå en effektiv nedkøling af køerne skal der flyttes minimum 14 kubikmeter luft pr. minut pr. ko. Det kan være nødvendigt at flytte helt op til 28 kubikmeter. Dette afhænger af, hvor lukket stalden er.

Blæser skal blæse i fire retninger

Peter Krawczel anbefaler at opsætte blæsere, der kan rotere 15-20 grader, således at luften fordeles i flere retninger. Det flytter mere luft end de større stillestående blæsere. Vindhastigheden skal ifølge den amerikanske forsker være på mellem 1 og 2,5 meter pr. sekund.

Eventuelt kan man kontrollere blæserne med en termostat. Således kan man fx stille blæserne til at gå i gang ved temperaturer over 22°C.

Derudover påpegede Peter Krawczel, at blæserne selvfølgelig skal placeres rigtigt i forhold til køerne. Fx ser han mange tilfælde i USA, hvor blæserne sidder i loftet - men her gør de ikke meget gavn for køerne, mener han.

Ifølge ham, kan man enten bruge en teknik, hvor luften flyttes på langs i stalden, eller den kan flyttes på tværs af stalden. Udover at blæserne skal placeres korrekt, skal de også vedligeholdes.

Ofte vil man kunne se på sine dyr, hvor man skal placere sine blæsere. På varme dage stimler køerne nemlig sammen på de kolde steder.

Når køerne står eller ligger tæt, øger det i sig selv temperaturen for dem, og samtidig øger det smittetrykket. Det er derfor vigtigt at sørge for at køle hele stalden, så køerne spredes ud. Særligt er det vigtigt at køle steder som opsamlingspladsen, hvor køerne står meget tæt.

Hellere stå i skyggen end ligge i solen

For udegående køer kan det være svært at undgå varmestress. Her understregede Peter Krawczel, at skygge er det vigtigste.

Et studie viste at køerne foretrækker at stå op i skyggen i 12 timer frem for at gå ud og lægge sig i 30°C varme eller derover. Det anbefales derfor, køer skal have minimum 2,5 kvadrameter pr. ko i skyggen.

Peter Krawczel fortalte, hvordan afkøling af køer kan have længerevarende betydning. Mindskning af varmestress øger nemlig mælkeproduktionen i koens næste laktation. Man kan kan måle, at hvis man køler sine goldkøer, kan man skabe en større produktion af colostrum samt en øget mælkeydelse ved 90 dg. efter kælvning.

Peter Krawczel præsenterede et studie, hvor man viste, at også overbelægning har noget at sige i forhold til varmestress. Her var respirationsraten og mælkeydelsen signifikant anderledes end ved køer, der ikke var varmestressede og ikke befandt sig i en stald med overbelægning. Overbelægning havde dog ikke signifikant indflydelse på tørstofoptaget, men det havde varmestress.

Adgang til vand er altafgørende

Et andet studie har vist, at adgang til vand var den vigtigste faktor for køer med varmestress.

Varmestressede køer kan drikke op til 50 procent mere vand end sædvanligvis. Vandet skal være rent og koldt.

Det anbefales at placere drikkekar med op til 15 m afstand i stalden, og på marken så tæt på skygge som muligt. Helst i skyggen om muligt. Der skal være et flow på 11 til 19 liter pr. minut, og dybden skal være minimum 7,5 cm.

Drikkekar skal placeres tæt ved malkeområdets exit, og der skal være minimum 10 cm vandspejl pr. ko. Det bedste er at fordele pladsen, så der er mere end et drikkekar. Således undgås det, at køerne samles om drikkekar.

Fordele og ulemper ved overbrusning

Peter Krawczel nævnte også, at køer kan nedkøles ved overbrusning. Her er det vigtigt, at vandet når helt ind til køernes hud, og de skal derfor være gennemblødte for at opnå en effekt.

Der er dog nogle forhold, som er vigtige at tage stilling til: 

  • Man må tage højde for en øget mængde vand i gyllesystemet.
  • Gulv og inventar kan blive glat for dig og dine køer.
  • Det er vigtigt, at sengebåsene forbliver tørre.
  • Det kan forringe yversundheden, idet vandet følger tyndekraften, og således er yveret noget af det sidste på koen, der tørrer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.