Godsejer: Besætningskonkurs rammer os alle med sjældne RDM-kvæg

Rød Dansk Malkerace anno 1970 er udryddelsestruet ifølge FN-organisationen FAO. Nu er en sjællandsk bevaringsavler gået konkurs.

Den konkursramte landmand, som ifølge foreningen Gamle Danske Husdyrracer ikke selv ønsker at udtale sig til Landbrugsavisen.dk, havde en besætning på omkring 20 køer plus opdræt.

I andre sammenhænge er det en lille besætning, men når det gælder RDM 1970 var den stor.

Godsejer Susanne Hovmand-Simonsen fra Knuthenlund Gods på Lolland er bekymret efter konkursen. På det økologiske gods er der i alt 43 køer og kvier af racen RDM 1970. 

"Det betyder noget for os alle sammen, når der forsvinder én, fordi vi er så få tilbage. Der bliver færre og færre avlere og færre og færre dyr. Det er dybt problematisk for os alle sammen", siger Susanne Hovmand-Simonsen, godsejer, Knuthenlund Gods.

I 1970 begyndte man at blande RDM med andre racer, for eksempel Amerikansk Brunkvæg. De RDM-køer, der ikke er blandet med andre racer, kaldes RDM 1970. 

Ifølge seneste opgørelse fra Aarhus Universitet var der i 2016 i alt 54 avlere med tilsammen 224 køer og 43 tyre af den sjældne race.

Godsejeren mener, at det er vigtigt at bevare den gamle race, da meget genetisk materiale vil gå tabt, hvis racen uddør. Derudover mener hun, at kvaliteten af mælken er bedre end ved de moderne racer. Knuthenlund sælger sine oste til Irma, hvor de får en god pris, men alligevel er økonomien ved RDM 1970 presset.

Også Foreningen for Gamle Danske Husdyrracer er bekymrede efter konkursen på Sjælland. De frygter, at flere konkurser er på vej. 

"Hvem står næst for? Avlerne kan simpelthen ikke få det til at hænge sammen", siger Hans Nebel, formand for foreningen Gamle Danske Husdyrracer.

Dyr mælkeproduktion

RDM 1970-avlere får et tilskud på 1.725 kroner per bevaringsko, men det er svært at få økonomien til at hænge sammen. Et eksempel herpå er en ung landmand, der avler på RDM 1970. Hans køer giver omkring 4.000 kg mælk om året.

I de gamle elitebesætninger havde en rød dansk malkeko en årsydelse på 6-7.000 kg mælk, oplyser Hans Nebel.  

”Hans køer har i årtier gået som ammekøer, så generne er ikke udviklet med hensyn til malkning. Derfor står den unge landmand med en besætning, hvor køerne ikke giver mere. Sammenlignet med en moderne besætning i industrilandbruget, hvor en ko giver 10.000 kg mælk om året, gør det jo en forskel i mælkepenge”, siger Hans Nebel. 

Bevaringsavlerne har derfor svært ved at producere mælk på markedsvilkår.

"Det er dyrt for bonden, det er dyrt for mejeriet at afhente mælken, fordi det er i så små mængder. Det er dyrt at forarbejde mælken, og det er dyrt at distribuere og markedsføre så små mængder. Så det er en illusion at tro, at de gamle malkeracer kan klare sig på markedsvilkår", mener Stig Benzon, initiativtager og ejer af Bevaringscenteret for Gamle Danske Husdyrracer, Oregaard på Fyn.

På Knuthenlund Gods har de investeret i deres eget gårdmejeri, men økonomien er stadig presset.

"Det er et stort arbejde at få de her dyr avlet op igen. Nogle af de køer, vi fik hjem, var 15 år gamle - det får du aldrig en højtydende malkeko ud af. Det har kostet os rigtig, rigtig mange penge bare at få skaffet besætningen", siger Susanne Hovmand-Simonsen, som dog ikke forventer at overtage den sjællandske besætning pga. økonomi.

Avler: Vi udfører et vigtigt arbejde

Stig Benzon mener, at det er vigtigt at bevare de gamle racer. 

"Efter min allerbedste overbevisning udfører bevaringsavlerne et vigtigt arbejde for samfundet og fødevareproduktionen. Du kan ikke have større ydelser uden en genetisk indsnævring, og derfor er det fantastisk for landbruget at have et genetisk reservedelslager", siger stig Benzon.

Foreningen for Gamle Danske Husdyrracer havde på denne finanslov forventet ekstra midler til at få hævet tilskuddet, men det er ikke sket.

"Derudover er der behov for at lave et mere ekstensivt landbrug for at nedsætte kvælstofbelastningen. De gamle racer er mere nøjsomme – og man kan køre landbruget med en mindre kvælstofpåvirkning end ellers. De gamle racer er fra en tid, hvor landbruget ikke var så intensivt, som det er i dag. Men det vil kræve et højere tilskud", siger Stig Benzon.