Morten Vestergaard ser frem til at få en mere rationel bedrift, når dybstrøelse og malkestald udfases til fordel for sengebåse og malkerobotter.
De store køer lever på lånt tid på Lille Tanghusgaard. Senest til februar skal de være væk. Foto: Peter W. Mogensen.Billede 1 af 2
Hvis man spørger nogle af de over for landbruget kritiske røster, når det drejer sig om klima, kræver de en reduktion af den animalske produktion.
På Lille Tanghusgaard ved Kjellerup er Morten Vestergaard ved at indfri det ønske, idet han i forbindelse med en forestående ombygning reducerer sin besætning fra 200 til 150 årskøer.
- Jeg gør det primært, fordi det gør min bedrift mere robust og harmonisk, og det giver ekstra penge på bundlinjen. Men jeg lytter mig også til, at blandt andet Klimarådet gerne vil, at vi arbejder i den retning af hensyn til klimaet, fortæller han.
Halmen er dyr og bøvlet
Beslutningen om at skære i besætningen er blandt andet truffet, fordi kostalden skal bygges om fra dybstrøelse til sengebåse. Der er faktisk dybstrøelse i alle staldafsnit, og det giver et højt forbug af halm hvert år. Når økologireglerne nu kræver, at mindst 50 procent af halmen skal være økologisk, gør det strøelsen dyr at skaffe.
- Der bliver et pænt beløb, som vi kan spare på ikke at skulle købe strøhalm til køerne, siger Morten Vestergaard.
Denne sommer bygges stalden om, og der bliver plads til 140 sengebåse med vandmadrasser plus et halmafsnit til opstartskøer og separation. Dermed passer det til kapaciteten på de to malkerobotter, som skal sættes ind til februar.
- Der bliver faktisk rigelig plads i stalden. Vi bygger efter målene til stor race, men køerne skal være jersey, fortæller Morten Vestergaard.
Han er i gang med at afvikle besætningen af stor race og har lavet flere aftaler om indkøb af jerseydyr. Aktuelt er 20 procent af køerne jersey.
Bedre harmoni
Når der bliver færre køer at fodre på og sende til græs, øges harmonien også mellem mark og stald. Som det er nu, er der én hektar per ko, og det bør hellere være 1,5 hektar per ko, hvis der skal opnås en høj selvforsyningsgrad og skabes plads til andre afgrøder end grovfoder.
- Bedriften bliver mere harmonisk, og vi får en lettere hverdag med færre slidsomme opgaver. Jeg er også optaget af, at min bedrift skal være et attraktivt sted at arbejde, siger Morten Vestergaard, som forventer at tjene 100-150.000 kroner ekstra årligt på den ændrede drift.
Kommentarer