Godt vejr pressede hvedeprisen ned

Sidste uges stigning i hvedeprisen faldt igen fredag.

Det var udsigterne til godt vejr, der fredag sendte hvedepriserne i dyk. Det skriver Jyske Markets.

Baggrunden er gode vejrudsigter i USA, der er favorable for både hvede og majs, samt tiltrængt regn i Frankrig.

"Markarbejdet er nu i fuld fremdrift, og det får forventningerne til de samlede majsarealer til at stige igen. Samtidig har vinterhvedemarkerne i både USA og det nordlige Frankrig, fået en tiltrængt gang regn og det er godt nyt for udbytteforventningerne," beretter Jyske Markets.

Matif’s maj’15 kontrakt faldt 1,08 pct., dels drevet af faldende priser i Chi-cago, men også på baggrund af weekendens regn i Frankrig.

Fredagens fald udraderede stort set ugens stigning, som endte med at være på beskedne 0,25 EUR.

De globale udsigter er dog, at der i år skal tæres på lagrene.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.