Gråsten Fjerkræ klager til EU over Eva Kjers pakke

Gråsten Fjerkræ A/S retter hård kritik mod stalddørspakken. De klager nu til EU, fordi de mener, at forbrugeren ikke kan føle sig tryg ved kravene til fødevaresikkerheden.

Stalddørspakken er en trussel mod fødevaresikkerheden.

Det mener Gunder Jensen, bestyrelsesformand ved Gråsten Fjerkræ, der derfor har klaget til EU-Kommissionen om de nye regler, der gør det lettere for mindre producenter at sælge deres ænder, kyllinger og æg og andet.

Han kritiserer desuden, at reglerne bliver forskellige for små og store producenter.

"Man kan ikke lempe på den ene og ikke på den anden. I stalddørspakken laver man et sæt regler over for de mindre produktioner og siger, det er godt nok – det kan man ikke og så samtidig have høje krav til industrien," siger Gunder Jensen.

Gråsten Fjerkræ A/S vil spørge EU-Kommissionen om de finder det holdbart, at Danmark påtænker at bruge to vidt forskellige systemer til at sikre fødevaresikkerheden.

Han påpeger, at forbrugerne med de nye regler i butikkerne vil kunne vælge mellem to typer danskproducerede slagtekyllinger og æg. Den ene type, fra industrien, vil have højere fødevarestander end de øvrige, der kommer fra de mindre producenter.

Det virker dobbelmoralsk, skriver Gråsten Fjerkræ A/S.

"Hvis ønsket er, at stalddørsprodukter skal ligge side ved side med de industrielle produkter, er det en forudsætning at rammebetingelserne for begge produkttyper følger EU-reglerne," mener Gunder Jensen.

DTU giver grønt lys

Fødevareinstituttet ved DTU har foretaget en test af produktioner fra både stalddørspakken og den industrialiserede produktion og har ikke fundet nogen forskel i fødevaresikkerheden. Gunder Jensen sætter spørgsmålstegn ved resultatet.

Hvordan kan du kritisere DTU’s test?
"Det resultat, de har fået, det stiller jeg spørgsmålstegn ved. Det er noget makværk, det må det være. Derfor har vi bedt om, at det bliver kigget efter i sømmene af nogle eksterne eksperter. Men vi holder det tæt til kroppen, hvem det er," siger Gunder Jensen.

Stalddørspakken lovliggør, at små producenter kan sælge større mængder i direkte salg end tidligere, og det er endnu et problem, siger bestyrelsesformanden.

"Det er slet ikke små produktioner - med stalddørspakken er det kæmpeproduktioner, der nu bliver lovligt. Det er 100.000 æg uden kontrol - 500 ænder om året."

Handler det her ikke bare om konkurrencevilkår?
"Nej, det har ikke noget med konkurrencen at gøre – det handler om fødevaresikkerheden. De sidste fem år har fødevarestyrelsen foretaget lukninger på ulovlige slagtninger og ukontrollerede dyr. Det, der før var ulovligt, det bliver nu pludselig lovligt. Og der bliver stadig ikke udført flere kontroller. Det her er hjemmealkymister, og de får let spil nu," siger Gunder Jensen.

Kravene til produktion og direkte salg bliver lempet med den stalddørspakke, der er sendt i høring 1. februar i år og forventes at træde i kraft til sommer.

Faktaboks

Nye regler med stalddørspakken

  • Hidtil har slagtet fjerkræ skullet sælges med indvolde – med udkastet til nye regler må landmanden fjerne indvoldene, når han har en virksomhed svarende til en slagterforretning. Antallet er uændret 500 stykker fjerkræ om året. Fjerkræet må sælges til endelige forbrugere og lokale detailvirksomheder (butikker, restauranter), dvs. inden for 50 km.
  • Hidtil har slagtede kaniner skullet sælges med indvolde – med udkastet må landmanden fjerne indvoldene, når han har en virksomhed svarende til en slagterforretning. Antallet er uændret 500 kaniner om året. Kaninerne må sælges til endelige forbrugere og lokale detailvirksomheder (butikker, restauranter), dvs. inden for 50 km.
  • Hidtil har landmænd måttet sælge op til ca. 50.000 æg ved stalddøren om året – dvs. kun salg til endelige forbrugere. Antallet øges til 100.000 æg om året, fordi det svarer til ekstensiv produktion fra højst 500 høns. Landmanden må sælge de 100.000 æg ved stalddøren, fra sin gårdbutik eller en restaurant på sin bedrift, eller fra sin bod på det lokale marked. Hvis landmanden ønsker at sælge æg til andre butikker, restauranter, skal han oprette et ægpakkeri med begrænset omsætning, som kun må modtage æg fra landmandens egen bedrift, højst 100.000 æg om året, og som kun må sælge til lokale detailvirksomheder, dvs. inden for 50 km.
  • For jægere sker en indskrænkning, idet jægere hidtil har måttet afsætte til butikker og restauranter i hele landet. For at være i overensstemmelse med de fælles EU-hygiejneregler begrænser forslaget det til afsætning i lokalområdet, dvs. inden for 50 km, regnet fra jagtstedet eller fra jægerens bopæl. Hvis jægeren ønsker at udtage indvolde fra småvildt (fugle, harer), skal han oprette en virksomhed svarende til en slagterforretning.
  • Mælkeproducenter må fortsat afsætte op til 70 liter rå mælk om ugen ved stalddørssalg. Mælkeproducenter må fortsat afsætte rå mælk til detail- og engrosvirksomheder uden begrænsning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.