Græsmåling i afgræsningsmarken - fup eller fidus?

Helt klart fidus. Hvis du ikke måler, kan du ikke styre og planlægge.

Af Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark

I Danmark er der ikke tradition for at måle græsudbud og tilvækst i afgræsningsmarkerne. Det har man gjort i mange år i de store afgræsningsnationer, som New Zealand, Australien, Irland og England. Jeg kunne nævne flere. I disse lande har man brugt mange ressourcer på at udvikle og forske i afgræsningssystemer samt planlægning og styring af afgræsningen. Det er en mangelvare i vores lille land. Men det er derfor ingen grund til ikke at tage ved lære af de erfaringer og forskningsresultater, man har gjort sig andre steder i verden.

Græsmåling i afgræsningsmarker er så småt ved at komme i gang herhjemme. Nogle få bedrifter måler konsekvent mængden af tørstof i markerne hen over sommeren. Ikke kun for at have kendskab til græsmængden, men også for mere præcist at kunne planlægge afgræsningen den kommende uge. Det er vigtigt for at få så jævn en græsoptagelse som muligt, og dermed holde em mere stabil fodertildeling, med en stabil mælkeproduktion. Det kan også give dig et bud på om der er for meget eller for lidt græs den kommende uge. Ser det ud til at der vil være for meget græs, skal du enten tage noget fra til slæt eller reducere foder på stald og/eller forlænge tiden på græs. Og modsat hvis der ser ud til, at der bliver mindre græs den kommende tid. Græsmåling vil være med til at optimere afgræsningsrækkefølgen ved foldafgræsning.

Der har med det formål været afholdt et Netværksmøde, hvor kvægbrugere med interesse for optimering af afgræsningen, har deltaget. Græsmåling har været temaet og kvægbrugere med egen græsmåler kunne få inspiration til at komme videre med planlægning og styring af afgræsningen. Innovationscenter for Økologisk Landbrug og ØkologiRådgivning Danmark stod for inspiration til netværksmødet.

Som en Engelsk kollega flere gange har sagt ”If you don’t mesure, you can’t manage” som oversat betyder. ”Hvis du ikke måler, kan du ikke styre og planlægge” Og han har så inderligt ret.

FUP eller FIDUS? Helt klart FIDUS!
 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.