Græssende klima-støvsugere skal testes under danske forhold

Jeg har selv besøgt et par bedrifter med holistisk afgræsning til både ammekvæg og malkekvæg.Begge gange vendte jeg opløftet hjem, fordi metoden med kort og intensiv afgræsning af et lille areal efterfulgt af en lang hvilepause rummer mange gode perspektiver:

Der opstår en masse småbiotoper og en rig artsvariation, som gavner både planter, insekter, småfugle og mikrolivet i jorden. Desuden reduceres brugen af fossilt brændstof til græsmarksetablering og græsmarkspleje samt arbejdstidsforbruget, når markerne kan ligge for evigt og styres med varierende afgræsningstryk. Meget tyder også på øget jordfrugtbarhed og bedre vandhusholdningsevne. Desuden sker der også en kulstofopbygning og CO2-lagring i jorden.

Tilmed er det et smukt syn med kvæg i et varieret, savanneagtigt landskab.

Der kan i visse produktionsformer tilmed opnås bedre sundhed og tilvækst ved holistisk afgræsning samt i nogle tilfælde også markant længere græsningssæson og behov for mindre græsningsjord.

What’s not to like?

Græssende klima-støvsugere

Jeg bliver betænkelig, når holistisk afgræsning også udråbes til at være en løsning på klimaproblemerne, som via den særlige græsningsform kan lagre enorme mængder kulstof og CO2, tilsyneladende også mere end de afgræssende dyr producerer, hvorved kvæget får en støvsuger-lignende effekt i forhold til klimaet.

Det er jo et prægtigt billede: Enorme flokke af køer og slagtekalve i knæhøjt græs støvsuger kloden for drivhusgasser.

Men om det er et sandt billede, ved vi ikke.

Faglig uenighed

Holistisk afgræsning er mere eller mindre udviklet af naturen selv, som jo aldrig har kendt til kunstgødning eller skiveskårlæggere i sin urform. Tænk på prærien og savannen.

Men som metode er holistisk afgræsning introduceret af biologen Allan Savory fra Zimbabwe, der siden var medstifter af Savory Institute i staten Colorado i USA.

Det er rigtigt, at græsmarker kan lagre kulstof og CO2 og også mere end andre landbrugsafgrøder, og at holisitisk afgræsning formentlig også kan lagre mere end traditionelt afgræssede marker eller slætgræsmarker.

Men det er så nogenlunde, hvad der er videnskabelig enighed om. Hvor store mængder kulstof og CO2 græsmarker kan lagre, afhænger blandt andet af opgørelsesmetoden. Men generelt har forskerne svært ved at nå frem til de tal, som Savory Institute lægger til grund for sin vision, og der er heller ikke enighed om effekten af de bagvedliggende mekanismer.

Behov for mere viden

En dansk forening for holistisk afgræsning er netop stiftet af nogle af afgræsningsformens pionerer, og det er helt sikkert et skridt i den rigtige retning.

Håbet kunne være, at holistisk afgræsning i danske produktionssystemer i de kommende år bliver undersøgt lige så grundigt som for eksempel majsstivelses fordøjelighed eller kvælstoftilførslens betydning for kløverbestanden.

Det vil formentlig aflive nogle myter, men også give en mere sikker viden at handle ud fra.

Skal holistisk afgræsning indgå som et decideret klimaværktøj, skal effekten naturligvis kunne dokumenteres på en sådan måde, at der også kan gives en opskrift på den optimale afgræsning med en sikker dokumentation af klima-effekten.

Der er vi ikke endnu.

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.