Det kan være svært at opdage om en kalv har fået diarre, men et godt råd fra Seges er at undersøge tre uger gamle kalve for hårtab på bagparten. Det skriver LandbrugsInfo.
Kalve med diarré bliver ofte klistrede af skidt på bagparten. Gødningen klæber til hår og hud og resulterer i hudbetændelse. Hvis kalvene overlever diarréen, vil mange miste hårene mellem baglårene i en periode.
Det giver et hint om, at der er diarré ca. tre uger tidligere, så man kan gøre noget.
Man kan betragte hårtab som et indirekte udtryk for, hvor meget diarré, der har været i den samlede periode op til observationen. Forekomsten af hårtab omkring tre-ugers alderen ser ud til at give et rimeligt billede af, hvor meget diarré der har været i de første leveuger.
Diarré giver dårligere ko
Diarré er et symptom på tarmbetændelse, som kan være en alvorlig hindring for kalvenes trivsel og er den hyppigste dødsårsag hos småkalve.
Tarmbetændelse kan også forårsage skader på tarmen, som medfører længerevarende forstyrrelse og nedsætter tarmfunktionen. Det betyder, at kalven optager færre vigtige næringsstoffer, ligesom dens udvikling bliver bremset. Meget tyder på, at der kan være uheldige langtidseffekter efter alvorlig diarré, som forhindrer kalven i at udnytte det fulde produktionspotentiale som ko eller slagtekalv.
Op mod hver anden kalv får diarré
Resultater fra SEGES’ projekt Robuste Kalve tyder på, at 30-50 procent kalvene i danske malkekvægsbesætninger oplever diarré i de første leveuger.
Kilde: LandbrugsInfo
Relaterede artikler
Kommentarer