Høstbarometer: Majs til ensilering overrasker positivt

Trods nedbør er der siden sidste uge hentet en tredjedel mere majs hjem fra markerne.

Den tidlige start på årets høst af majs startede godt ud, men er sat lidt i bero efter store mængder nedbør flere steder i landet. Det betyder, at der nu mangler lidt under en tredjedel af årets majshøst.

Når det gælder ensilering af majs, er det vigtigt at snitte majsen, mens planterne er grønne, og ikke mens planterne er ved at visne. Det er en fordel, fordi NDF fordøjeligheden falder ved visne planter.

Planteavlskonsulent Torben Videbæk fra Bornholms Landbrugsrådgivning beretter, at 70 pct. af øens majs, der er hentet hjem til ensilering. Han fortæller, at kolberne er modne, mens majsplanterne stadig er meget grønne.

Højere udbytte end ventet

Der har ikke været meget optimisme at spore efter den usædvanligt tørre sommer. Alligevel har udbyttet i majsen overrasket positivt hos flere landmænd. Det viser sig som en stigning på et par procent i landsgennemsnittet for landets udbytter.

Steen Qvist fra LandboNord fortæller, at majsen fylder mere i siloen, end landmændene havde regnet med. Det betyder, at det gennemsnitlige udbytte i Nordjylland skønnes til at ligge på et normalt niveau.

I Vestjylland forventes der også et samlet udbytte tæt på det normale, men samme optimisme gør sig ikke gældende på Sjælland, hvor udbyttet skønnes at ligge på 75-80 pct. af normalt udbytte.

 

 

Faktaboks

Høstoverblik

  • Landsgennemsnit på 94 pct.
  • 70 pct. af majsen er i hus
  • På Sjælland mangler under en tiendedel af majsen at blive snittet, mens der i Vestjylland mangler over halvdelen. Dette skyldes især nedbør

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.