Hammerslaget lød ved 14 millioner kroner: Her er verdens måske dyreste ko

Ved en nylig auktion i Wisconsin blev en holsteinko solgt for over 14 millioner kroner.

Der blev med stor sandsynlighed skrevet kvæghistorie, da besætningen Duckett Holsteins i Rudolph i Wisconsin afholdte kvægauktion 11. juni.

En af køerne  - kaldet Doc - blev solgt for svimlende 1,9 millioner dollars, hvilket i runde tal svarer til over 14 millioner kroner.

Koen og hammerslaget kan ses i en video her.

Ifølge mediet Dairy Global er koen Doc en af seks holsteinkøer, som er blevet solgt for over én millioner dollars i løbet af de seneste årtier.

Man ved det ikke med sikkerhed, men flere vurderer, at Doc er den dyreste ko i verden lige nu. Køberne er en lille skare af passionerede holsteinavlere.

At koen Doc kunne mestre et så højt beløb på auktionen skyldes ifølge blandt andet genetikselskabet Select Sires, som ejer den første tyrekalv, som Doc har født, at Doc har et sjældent set højt avlsindeks hendes alder taget i betragtning.

Doc er nu fem år gammel og har et GTPI-indeks på +2.742 (Genomic Total Performance Index som er en sammenvejning af køernes avlsværdi på baggrund af data om produktion, sundhed og eksteriør).

Til sammenligning har de højest rangerede holsteintyre et GTPI-indeks over +3.200.

Foruden tyrekalve har Doc allerede født flere kviekalve, hvoraf tre har over GTPI-indekser over 3.035. Alt i alt har Doc indtil nu givet 40 drægtigheder - størsteparten som embryoner.

Docs stamtræ kan spores ti generationer tilbage - cirka 30 år - til koen Snow-N Denises Dellia EX-95, som ifølge Dairy Global er en af de betydningsfulde holsteinkøer i historien.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.