Han bruger 225.000 FE i majs pr. måned - der skal være styr på detaljen
I/S Abterpgaard bruger data fra mark og fodring i den daglige optimering til at forebygge overraskelser’ og til at sikre, at der er fokus på de rette ting. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i magasinet KVÆG, juli 2018.

Når der passerer foder for lidt over 12 millioner kroner om året gennem de 800 køer på I/S Abterpgaard, så er det bare vigtigt hele tiden at have styr på udbytter, beholdninger og fodereffektivitet for at sikre den optimale fodring og maksimale indtjening.

Det er grundholdningen hos Palle Christensen, der driver bedriften nær Bredebro i et samarbejde med sine forældre.

Når bedriften tilmed er ’tilbagelagt’ fra økologi til konventionel mælkeproduktion og udvidet fra 450 til 800 årskøer i et nybygget staldanlæg og af jord kun råder over 450 særdeles varierede hektar i marsken, bliver det ikke mindre vigtigt at have styr på detaljen og udvise rettidig omhu.

Et eksempel er majsen. Der blev 2.000.000 FE på lager ifølge udbytteregisteringen, og der bruges 225.000 FE om måneden ifølge registreringen via CowConnect af, hvad der dagligt læsses i BvLfuldfoderblanderen.

Dermed er det også ret let at regne ud, at majsbeholdningerne ikke rækker frem til ny høst – det kan om ikke andet gøres via lagerstatus’en i DMS, som er hjertet i bedriftsmanagementsystemet.

Det gælder om at være på forkant. Nu kan jeg begynde at ringe rundt og regne på alternative foderplaner, så vi får tilpasset i tide i stedet for at skulle skifte 225.000 FE om måneden ud fra den ene dag til den anden«, forklarer han.

Det er helt afgørende at vide, hvad der dagligt passerer gennem fuldfoderblanderen, og hvad der kommer ud af det i form af mælk og restbeløb.

Dagligt tjek af nøgletal

For Palle Christensen er den løbende optimering efter at opnå det højst mulige restbeløb i forhold til bedriftens rammer en daglig øvelse, der tager ca. 10 minutter inkl. et tjek af foderudnyttelsen, som automatisk genereres af Cow-Connect.

Her er det tendensen snarere end en de daglige udsving i energiudnyttelsen, der er pejlemærket.

Her fanges kalibreringsbehov af vejesystemet på fuldfoderblanderen også.

Mælkeproducent: Tre ting faldt i hak - nu har jeg igen styr på foderforsyningenKvæg 9. april · 12:00

»Jeg kigger på foderomkostningerne, mælkeindtægterne og energiudnyttelsen hver eneste dag. Det er især interessant, når der laves foderændringer, og især når der bruges dyre fodermidler«, forklarer han.

Budgetkontrol laves hver måned.

»Det handler om rettidig omhu. Hvis vi er 100.000 kroner bagefter en måned ift. budgettet, så er det ikke sikkert, at vi kan gøre så meget ved det. Men vi kan fortælle det til dem, der skal vide det, og håbe, at det gør, at tilliden fortsat er intakt. Jo færre overraskelser, jo bedre«, påpeger han.

30 procent forskel

Foderregistrering har været praktiseret siden 2013 på I/S Abterpgaard.

»Det handlede om at have styr på fodringen og undgå fejl, så der blev fodret ens fra dag til dag og efter foderplanen. Jeg havde det simpelt hen dårligt med, at vi ikke havde bedre styr på udbytter og fodring«, forklarer Palle Christensen om impulsen til at begynde registreringsarbejdet.

Udbyttemåling kom siden med, fordi forskellen mellem de opmålte og de udfodrede grovfoderbeholdninger kunne være op til 30 procent.

»Det giver en helt skæv fodringsøkonomi og også en skæv vurdering af, hvor god du er i marken. Det flytter ikke en hel masse på bundlinjen, men fortæller, hvor dit fokus skal være«, understreger han.

Men giver for eksempel første slæt græs mere end budgetteret, så giver det nogle handlemuligheder, der også er interessante for økonomien.

Mange muligheder

Dermed har bedriften også været omkring en række forskellige teknikker og systemer for at få data fra mark og fuldfoderblander til at spille sammen med bedriftsmanagementssystemet, og helt i mål er det fuldautomatiske datafl ow og præsentationen af vigtige nøgletal endnu ikke, fordi ikke alle systemer ’taler’
helt perfekt sammen.

Men nye muligheder åbner sig konstant, og blandt andet bruges CowConnect også til at registrere restfoder hos køerne og lade den indvejede restmængde indgå i kvieblandingen.

På et tidspunkt kommer systemet forhåbentligt også til at kunne korrigere automatisk for energiindholdet i restfoderet, når det indgår i kvieblandingen.

På sigt ser Palle Christensen desuden et potentiale i at bruge præcise udbyttedata fra marken til at graduere gødningen til slætgræsset, så gødningen udnyttes bedre i stedet for at blive jævnt fordelt på arealerne, uanset om græsset giver 7.000 eller 12.000 FE/ha.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.