Han har helt styr på foderforbruget - og det giver et forspring

Et nøgledokument på Yllebjerg er den månedlige opfølgning med alle væsentlige produktionstal samlet på ét A4-ark.

Det er kvægrådgiver Katrine Bjørn fra Sagro, der samler tallene og stiller dem op, men i stigende grad kommer de vigtige tal automatisk fra blandt andet foderblanderen med veje og managementsystemet fra Dinamica Danmark.

»Vi ved præcis hvor mange kilo af hver enkelt fodermiddel, der er gået gennem fuldfoderblanderen, så vi har valide tal for alle dyregrupper på bedriften og fuldstændig styr på forbruget«, forklarer Henning Madsen.

Han driver Yllebjerg nær Hodsager med 280 højtydende holstein-køer med godt 12.000 kg EKM/årsko.

Den enkle opstilling med de vigtigste tal sikrer, at overblikket bevares, og den månedlige opfølgning gør, at afvigelser i forhold til det budgetterede aldrig får lov at vokse sig store, med mindre der er en god forklaring på dem.

Får man lavet budget tidligt, vil der ofte være et ekstra behov for opfølgning. Oversigten omfatter også nøgletal om sundhed og reproduktion, og der bliver holdt kvartalsvise møder med dyrlægen med alle tal på bordet.

Men foderforbruget er klart den største og vigtigste post af følge.

Brovægten giver sammen med skemaer fra Sagro styr på udbytter og dermed lageret under grovfoderhøsten. Foto: Henrik Mark

Altid på forkant

Det er ikke, fordi de månedlige opfølgninger i praksis har opdaget alvorlige afvigelser eller givet anledning til større justeringer.

Men i sig selv giver det en ro at vide, at der er styr på tallene, understreger Henning Madsen, som dagligt også tjekker kritiske målepunkter i DMS.

Han inddrager nøglemedarbejdere i den månedlige gennemgang, som i sig selv også gør det lettere at lægge planer, uddelegere ansvar og følge op.

»Tallene giver mulighed for at være på forkant. Vi ved alle sammen, at det bare går så stærkt, hvis det pludselig går ’baglæns’ for en bedrift«, siger Henning Madsen.

»Det også rart, at landmand og rådgiver har de tal sammen, fordi man kan kigge på reelle ting i stedet for at skulle antage noget«, supplerer Katrine Bjørn.

En stor fordel er desuden, at der er en historik på fodringen tilbage i tiden på gruppeniveau.

»Dukker der for eksempel problemer op med tilbageholdt efterbyrd, så kan det give mening at kigge tilbage på goldkofodringen«, forklarer Katrine Bjørn.

Ingen læssefejl

Veje- og managementsystemet fra Dinamica Danmark har som nævnt været et stort skridt i den rigtige retning siden maj 2017 for at følge foderforbruget nøje.

Det skyldes ikke blot den trådløse dataudveksling med DMS, så foderplaner og forbrugsopgørelser flyder frit og let kan justeres og opdateres.

Med løsningen fra Dinamica Danmark følger også en brugervenlig læsseprotokol, der styrer foderblandingen præcist på mængder og læsserækkefølge på monitoren i læssemaskinens kabine. Det giver mulighed for at følge blandenøjagtigheden fra læs til læs.

»Vi er flere, der blander foder, og vi får faktisk ikke længere de læssefejl, vi så før. Jeg er inde og kigge på nøjagtigheden, og det ved medarbejderne. Vi har nu en mere konstant fodring«, forklarer Henning Madsen og vurderer umiddelbart, at der tidligere snarere blev hældt for meget end for lidt i blanderen.

Hjertet i indsamlingen af foderdata fra fuldfoderblanderen er fodringsmanagementsystemet fra Dinamica Danmark. Foto: Henrik Mark

Ingen tal fra robotter

I DMS laves desuden automatisk daglige EFK’er på baggrund af data fra fuldfoderblanderen, når blot restfodermængden og kraftfoderforbruget i malkerobotterne tastes ind.

Der er en funktion på vej til at håndtere restfodermængden i managementsystemet fra Dinamica Danmark, men andre af datahullerne bliver sværere at lukke.

Blandt andet indberettes markudbytterne manuelt via vejesedler for hver enkelt læs i Mark Online og oprettes så i DMS. Den største udfordring er imidlertid, at en stor del af tilskudsfoderet tildeles i bedriftens
fire malkerobotter fra Lely.

Her er p.t. ingen mulighed for at hente data ind i DMS, og derfor skal tallene tastes ind manuelt.

»Det er helt afgørende for at få brugt de mange gode data, at de kommer ind i DMS. Ellers skal man selv sidde og åbne et hav af forskellige programmer og flytte data rundt manuelt, og det er ikke realistisk«, understreger Katrine Bjørn.

Aktuelle tal

»En af de ting, jeg godt kan li’ ved den her måde at arbejde med tallene på, er, at vi forholder os til den leverede mængde mælk og ikke den ydelseskontrollerede mængde, som kan afvige 5 til 10 procent
og altid vil være punktmålinger.

Det her giver os en helt anden præcision i beregningen af fremstillingsprisen på mælken og på grovfoderet «, siger Henning Madsen.

Derfor har han meldt sig ud af ydelseskontrollen.

Lely A4-robotterne måler nemlig også celletallet med SCC-teknik samt fedt- og proteinprocenten - og gør det hver eneste dag, så der altid er friske tal at forholde sig til.

Henning Madsen og Katrine Bjørn er enige om, at succes med brug af data ikke bare kræver, at de flyder let og kan samles i overskuelige oversigter. Landmanden skal også kunne se værdien i tallene, og rådgiveren skal interessere sig for data og dataanalyse.

»Det er ikke, fordi det giver mindre arbejde. Det giver bare noget andet arbejde, som måske bedre kan være med til at flytte nogle ting på bedriften«, siger Katrine Bjørn.

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet KVÆG, oktober 2018.