Han lærte af tørken i 1992 - har altid et ekstra lager af grovfoder
Belært af erfaring fra 1992 sørger Bjarne Moustsen, Viborg, altid for at have en stødpude af grovfoder for at imødegå tørkeår med lave udbytter.

Modsat en del andre mælkeproducenter havde Bjarne Moustsen, Viborg, ikke udfordringer med for lille en mængde grovfoder efter tørken i 2018.

Han havde nemlig et stort grovfoderlager fra en god høst i 2017, hvor både majsen og slætgræsset gav 12.000 FE pr. ha på de ca. 50 ha af hver grovfoderafgrøde.

»Erfaring fra 1992, hvor jeg i mit etableringsår her på stedet oplevede en tørke magen til den i 2018, har gjort, at jeg altid sørger for et have et ekstra lager af grovfoder liggende. I 1992-93 måtte vi fodre med, hvad vi kunne købe rundt omkring af f.eks. frasorterede kartofler og ærtehalm«, husker Bjarne Moustsen.

I fodringssæsonen 2018-19 havde Bjarne så meget grovfoder tilbage, at han har solgt af det til andre mælkeproducenter, der havde for lidt grovfoder.

Læs mere om Bjarne Moustens bedrift: Robust markplan og Kviernes menu

Nyt lager skal bygges op

Men nu er der også bund i det ældre grovfoderlager, så i år skulle der helst bygges et nyt lager op. Derfor er der tilsået 10 ha ekstra majs. Foreløbig ser de første slæt af græsset rigtig godt ud:

»Første græsslæt i år, taget 18. maj, gav et udbytte på 3.800 FE pr. ha. FK af organisk stof var på 83,7 procent, der var 137 g protein pr. kg tørstof og 190 g sukker pr. kg tørstof. Tørstofprocenten var på perfekte 33,8. Jeg vil helst ligge under 35, så det var rigtig godt«, siger Bjarne Moustsen.

Sukkerindholdet var meget højt , mens proteinindhold lå til den lave side. Foderværdien var på NEL20 6,84 MJ pr. kg tørstof, og det er meget højt.

Mælkeproducenter har skåret 35 øre af produktionsprisenKvæg 1. juli · 06:55

Andet slæt blev taget nøjagtig fire uger senere og lagt ovenpå første slæt. Her er der ikke endnu analyseresultater fra, men at vurdere ud fra stakkens fylde gav andet slæt ca. 3.200 FE pr. ha.

»Og jeg håber, at andet slæt har et lavere sukkerindhold og et højere proteinindhold, så gennemsnittet af første og andet slæt bliver perfekt«, siger Bjarne Moustsen, der konstaterer, at han nu har letfordøjeligt græsensilage nok til de 150 malkende køer et helt år frem. At andet slæt tages allerede efter fire uger skyldes, at første slæt bliver taget meget tidligt, og derfor har andet slæt nemt ved at danne stængler, hvorved proteinindhold og fordøjelighed daler markant.

Bjarne anvender græsblanding 45 som slætgræs på grund af det høje udbytte, men også fordi den ikke er så tørkefølsom. Den lægges ud om efteråret inden 15. august. I de første to uger af august køres gylle ud efter slæt af de ældre græsmarker, indtil gylletanken er tom.

Græsset ligger i tre brugsår

Om foråret køres gylle ud i marts, når jorden kan bære, undtagen i første års græs, som ikke kan bære den tunge gyllevogn. Her tilføres handelsgødning. Græsblanding 45 skal slættes rettidigt, for hvis den står for længe, falder proteindindholdet, og græsset bliver tungere fordøjeligt.

Normalt tager Bjarne selv bestik af, hvornår der skal skårlægges og snittes, men i år har han anvendt en analyse af en klippeprøve af græsset ca. 14 dage før forventet slæt. Her bestemmes fordøjelighed, sukker- og proteinprocent. Herudfra kan man vurdere, hvor længe der skal gå, før der tages slæt. I år bevirkede 10 frostnætter i maj, at græsset indeholdt mere sukker og mindre protein, hvilket analysen af første slæt også viste.

Majsen ser lidt trist ud i år. Den blev sået lige efter påske, 24. april. Men en kold maj satte majsen bagud, og det har den ikke indhentet endnu. Bjarne har radrenset majsen for at give lidt ’liv’ i jorden, så han håber, majsen snart går i stærk vækst.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.