Handelsselskab certificerer produkter med tysk non-gmo standard
Kravet om Vlog-mærket udspringer fra det tyske mælkemarked, der blandt andet er styret af forbrugeres præference for non-gm.

Handelsselskabet R2 Agro, der leverer blandt andet foder og mineraler til kvægbruget, er nu begyndt at certificere de solgte produkter med den tyske non-gmo standard Vlog. Det oplyser R2 Agro i en pressemeddelelse.

Vlog-mærket er en garanti for, at produktet er produceret uden genteknologi, og bliver udstedt og administreret af tyske VLOG (Verband Lebensmittel ohne Gentechnik e.V. VLOG/Den tyske forening for genteknologi-fri levnedsmidler).

Med Vlog-mærket får den enkelte landmand sikkerhed for at reglerne om non-gmo overholdes ved brug af R2 Agros produkter.

Kravet om Vlog-mærket udspringer fra det tyske mælkemarked, der blandt andet er styret af forbrugeres præference for non-gm, og hvor non-gmo mælk står for 1,3-1,5 mia. kg af markedet , oplyser R2 Agro.

I Danmark har Arla indgået kontrakter med en række mælkeproducenter om levering af mælk baseret på non-GM foder, og der vil blive indgået flere kontrakter i takt med, at mælkeproducenternes foderkontrakter udløber eller ændres. 

Arlas leverandører af mælk baseret på non-gm foder skal leve op til den tyske Vlog-standard, skriver R2 Agro i pressemeddelelsen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.