Har du styr på kridtet til køerne?

Kridt er ikke bare kridt. Tørremetoden spiller en afgørende rolle for den mængde, der skal anvendes, påpeger rådgiver.

Af Phillip Iwersen, kvægbrugskonsulent, Syddansk Kvæg

Et af de vigtigste mineraler for koen er calcium (Ca). Calcium har en stor betydning for både sundhed, reproduktion og mælkeproduktion. Den billigste måde at tildele ekstra calcium i foderrationen er ved at tildele foderkridt.

Men kridt er ikke bare kridt, for selvom kridtet består af kalk fra undergrunden, så er der forskel på den måde kalk bliver behandlet på. Forskellen i behandlingsmetoder er hvordan kalket bliver tørret på, så det kan bruges som kridt. I dag kan man vælge at fodre med ovntørret kridt eller soltørret kridt.

Vælger man at fodre med ovntørret kridt (grøn sæk) eller soltørret kridt (blå sæk), så skal man være opmærksom på vandprocenten i kridtet. Det ovntørrede kridt indeholder 0-0,25 procent vand, hvor det soltørrede kridt indeholder 14,5 procent vand.

Mere eller mindre kridt

Har det så en betydning, hvilken slags kridt der fodres med? Det korte svar er JA og det har især en betydning og kan give udfordringer, når man laver foderplanlægning med kridt. Et eksempel er i DMS, hvor fodermidlet kridt indeholder 0 procent vand, og vælger man derfor at fodre med kridt indeholdende 14,5 % vand, vil der tildeles mindre Ca, end hvad der er planlagt. 

I nedenstående afsnit er der lavet to beregninger. Der vises to foderplaner, hvor der er lavet beregninger på hvad der sker, når man fodrer med kridt med 14,5 procent vand, men foderplanen er beregnet til kridt med 0 procent vand.

Foderplanerne tager udgangspunkt i en ydelse på 11.500 kg EKM. Foderplanerne består af ca. 60/40 majs og græsensilage, samt proteinkraftfoder i form af 50/50 soja/raps + stivelseskraftfoder.

Beregning 1 - foderplan med 0 % vand i kridt

Fodermidlerkgkg ts
Majsensilage27,4 kg9,0 kg ts
1. sl. græs9 kg3,7 kg ts
2. sl. græs8,9 kg3,0 kg ts
Mineraler170 g170 g ts
Bergafedt200 g200 g ts
Kridt 0 % vand (grønne sæk)200 g200 g ts
Fodersalt50 g50 g ts
Kraftfoder 50/50 soja/raps6 kg5,3 kg ts
Stivelseskraftfoder3,5 kg3,1 kg ts
I alt55,42 kg24,72 kg ts
Næringsstoffer 
Kg ts24,72 kg ts
Råprotein170 g/kg ts
NDF293 g/kg ts
Stivelse206 g/kg ts
Energi6,8 MJ/kg ts
Calcium i alt172 g/dag
Calcium7,0 g/kg ts

Beregning 2 Foderplan med 14,5 % vand i kridt

Fodermidlerkgkg ts
Majsensilage27,4 kg9,0 kg ts
1. sl. græs9 kg3,7 kg ts
2. sl. græs8,9 kg3,0 kg ts
Mineraler170 g170 g ts
Bergafedt200 g200 g ts
Kridt 14,5 % vand (blå sæk)200 g171 g ts
Fodersalt50 g50 g ts
Kraftfoder 50/50 soja/raps6 kg5,3 kg ts
Stivelseskraftfoder3,5 kg3,1 kg ts
I alt55,42 kg24,7 kg ts
Næringsstoffer 
Kg ts24,7 kg ts
Råprotein170 g/kg ts
NDF293 g/kg ts
Stivelse206 g/kg ts
Energi6,8 MJ/kg ts
Calcium i alt160 g/dag
Calcium6,5 g/kg ts

Når man sammenligner de to foderplaner, så ligner de meget hinanden eftersom der bruges den samme mængde fodermidler. Der, hvor forskellen ligger, er i andelen af Ca tildelt. I foderplanen med kridt indeholdende 14,5 % vand vil der tildeles mindre Ca pr. kg/ts grundet det høje vandindhold.

Foderplanen med 0 % vand vil tildele køerne 172 g Ca/dag, hvilket svarer til 7,0 g/kg ts, hvorimod foderplanen med 14,5 % vand vil tildele køerne 160 g Ca/dag hvilket svarer til 6,5 g/kg ts. Dvs. at når man fodrer med kridt og regner med, at man tildeler 7,0 g calcium /kg ts pr ko, så tildeler man rent faktisk kun 6,5 g/ks ts pr ko.

Effekten af for lav tildeling af Ca er meget forskellig fra besætning til besætning, og er især afhængig af ydelsesniveauet. En højtydende ko har et større behov for Ca end en lavtydende, og især lige efter kælvning er behovet ekstra stort. Når calciumbehovet ikke er opfyldt tilstrækkeligt, kan det give et øget antal af subkliniske mælkefeber, hvilket kan resultere i ydelsesfald.

Så kig i din foderlade og se hvilket slags kridt, du har på lager, og om foderplanen stemmer overens med det kridt, der bruges. Hvis det ikke passer sammen, så kontakt din rådgiver, så I kan løse problemet sammen.
 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.