Hedebølge er hårdt arbejde for mælkeproducenter
Vandingsmaskiner, havevandere, ventilatorer og en masse hårdt arbejde skal der til, hvis hedebølgen ikke skal gå alt for meget ud over køer og mælkeydelse.

Hedebølge er ikke køernes livret, og det giver en masse bøvl for mælkeproducenter. På Facebook diskuteres det livligt, hvad man kan gøre ved det. På facebookgruppen Malkekvæg spørger en bruger sine kolleger, om de som har ventilation kan holde produktionen i gang.

”Jeg er helt sikker på, at jeg skal have købt (ventilation,red.) Den sidste uge har været et helvede hvor køerne ikke vil gå i robotten og der har været en ydelsesnedgang på 10-20 procent”, siger han.

”Der hvor jeg arbejdede tidligere fik vi sat ventilatorer ind i foråret 2018, vi oplevede ikke den forventede nedgang under tørken på grund af dem. Det blev hurtigt en eftertragtet opgave at skubbe foder ind da kostalden var det køligste sted at være på hele gården”, svarer en kollega.

En tredje foreslår, at de slår sig sammen om indkøb med henblik på at få rabat på ventilatorerne.

Der er dog også en bruger, som ikke er helt tilfreds med sine ventilatorer.

”Fik i 2017 ventilatorer i stalden. Det er i år meget mere vanskeligt at holde køerne oppe i produktion. Jeg er overbevist om, at det skyldes den høje luftfugtighed. I 2018 var det meget varmt, men vi havde også lav luftfugtighed det meste af sommeren. Varmestress er jo en kombi af varme og fugt”, skriver han.

Der er mange erfaringer at dele af. En landmand har sat 10 mindre ventilatorer op i en stald til 200 køer, men har stadig oplevet fald i ydelse og aktivitet.

En anden kommentar lyder således: ”Tror det er ikke mange køer der kan holde ydelse i den her hede vi har i dag prøvet at vande taget med en vandmaskine men det har allerede kostet 4-5 liter pr. ko.”

Selv om ventilatorer ikke klarer det hele, er køerne tilsyneladende glade for dem, for som en bruger skriver: Foderet forsvinder hurtigst under ventilatorerne.

Tidligere på ugen berettede Anders Ring her på siden om sine erfaringer med en vandingskanon i toppen af en mast, så den kan sprøjte vand ud over begge sider af taget.

”Vi har 6 små hurtige blæsere (130x130 cm) som giver ca. 40.000m3 luft hver i timen, i stald til 240 køer. Køerne tabte 1 kg fra mandag til fredag. Vandingsmaskinen kom på taget lørdag aften. Mælken var tilbage søndag aften”.

Nu har han også sat havesprinklere på taget af en stald, som vandingsmaskinen ikke kan nå.

”Vandet kogte af den første time, men så var det fugtet op. Tror ikke noget kan stå alene, men blæsere + vand på taget giver altså meget!”, skriver han.

Andre har gode erfaringer med isoleret tag.

En bruger, der befinder sig i Midtvesten i USA giver også sit besyv med:

”Her I Midwesten er stort set alle tage isoleret, og det er mere for sommervarmen end for vinterkulden.

Det kan nå ned på minus 40 C om vinteren, men varmen om sommeren er faktisk et større problem.

Denne sommer har været slem med over 10 uger i træk med over 30 grader, de værste dage nærmede vi os 40 med meget høj fugtighed”, skriver han.

Moderne stalde er på mange måder rigitigt gode. Gamle dages bindestalde havde dog en fordel - med halmlofter ovenover og murstensmure, var de velisolerede og et køligt pusterum, når køerne kom ind om aftenen. Det kan man kun i de færreste tilfælde sige om nutidens stalde. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.