Hele kerner gør kalveblandingen langsommere at fordøje

Himmerlands Grovvarer har udviklet en kalveblanding, hvor kernerne er ubehandlede.

En god udnyttelse af korn kræver normalt, at det behandles med valsning eller knusning.

Men Himmerlands Grovvarer, som er med på Nutrifair-messen for anden gang, har valgt en hel anden løsning i deres nye kalveblanding HG Kernekalv.

Hverken majskorn, hvede eller havrekerner er mekanisk behandlede, og det gør i følge produktkonsulent Ole Thorsager, at stivelsen i kernerne nedbrydes langsommere, så der opnås et sundere vommiljø.

Baggrunden for at udvikle kalveblandingen med de hele kerner udsprang blandt andet af et forsøg fra USA, som fremviste ti procent højere tilvækst hos kalve, som var fodret med ubearbejdede korn.

Foruden majs, hvede og havre indeholder HG Kernekalv også lucernehø samt en proteindel presset i piller, hvor proteinet stammer fra hørfrø, raps og sojaskrå. Melasse er tilsat for at binde blandingen sammen.

Kalveblandingen, som indeholder 18 procent protein, kan købes i bigbags, i løs vægt eller små sække.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.