Hellere flere køer end for meget opdræt

I mange år har økologisk mælkeproducent Peter Just, Skive, produceret rigeligt med kvier og så solgt overskuddet fra krydsningsbesætningen til eksport. For fem år siden valgte han dog at gå en anden vej, for han tjente for lidt på kvierne.

»Nu ønsker vi ikke mere opdræt end højst nødvendigt. Der skal kun lige være til at udskifte de udtjente køer og så ganske få ekstra, for kvier tager plads og koster penge at have«, siger han.

Derfor inseminerer han nu kun de allerbedste, dvs. dem med højest NTM med kønssorteret sæd, mens resten insemineres med kødkvæg.

»Det regner vi med, giver den største avlsfremgang«, siger han.

10 ekstra køer

Kødkvægskrydsningerne sælger han, når de er tre uger gamle. Målet er en udskiftning på under 30 procent – hellere 25. I praksis når han det med en insemineringsplan, der stiler mod 7-8 kviekalve om måneden.

»Hvis man har mange kvier, finder man også altid en gammel ko at sætte ud, men det er ikke optimalt. Vi vil gerne have køerne længere, så de når en højere livsydelse«, siger Peter Just.

At have ældre køer bliver også muligt, fordi han går op i sundheden hos dyrene.

Med færre kvier er der plads til 10 ekstra køer, der giver mælk.

Lige nu er ydelsen pr. årsko 12.800 kg EKM, mens livsydelsen er cirka 40.000 kg EKM. Det ligger over landsgennemsnittet.

»Mælkeydelsen i 1. laktation er kun 80 procent af, hvad den er i 2. og 3. laktation, så der er økonomi i at passe køerne godt, så de kan holde flere laktationer«, siger han.

Er der ingen ulemper ved mindre opdræt?

»Ulempen er, at hvis vi bliver ramt af sygdom, hvor vi må slå køer ned for eksempel på grund af salmonella, og vi mister 30-50 køer, kunne vi komme hurtigere på benene med masser af opdræt. Og hvis vi pludselig vil have 100 køer mere, kunne vi hurtigere nå det. Vi har nemlig en lukket besætning og vil ikke købe dyr ind. Der er lige lidt længere reaktionstid med mindre opdræt«, siger Peter Just.