Her er årsagerne: Derfor føder flere køer tvillinger

Af Naja Christensen Thomsen, Praktikant, KvægrådgivningDanmark

En Seges-opgørelse trukket på data fra kvægdatabasen over antal flerfødsler i perioden 2009-2018 viser, at antallet af tvillingefødsler for førstegangskælvere på tværs af malkeracer ligger på 0,92% - altså en meget lille andel af førstegangskælvere, der får tvillinger. Til gengæld overlever kun 74,1% af de tvillingefødte blandt førstegangskælvere. 

For ældre køer ser tallene en del anderledes ud. 3,95% af kælvningerne fra ældre køer resulterer nemlig i et sæt tvillinger, hvoraf kun 82,6% overlever. 

Tabel 1 – Forekomsten af enkelt- og tvillingefødsler ved hhv.  1- og senere. kælvning. Kilde: Seges 

Tabel 2 - % levendefødte ved hhv. 1.- og senere kælvning. Kilde: Seges

Årsagerne til tvillingefødsler er mange

Foderstyrke

Desto større foderoptag og dermed større flow af næringsstoffer en ko har, desto større risiko er der for, at hun løsner to æg og dermed vil kunne få befrugtet to æg i samme brunst. Mængden af optaget foder vil være den størst begrænsende faktor for koens mælkeproduktion, og en ko med højt foderoptag vil derfor have større forudsætning for at have en høj ydelse. Den høje mælkeydelse vil desuden appellere til i højere grad at kunne passe to kalve. Køer, der tidligere har fået tvillinger, har større risiko for igen af få tvillinger. 

Mælkeydelse

Antallet af løsnede æg og dermed risikoen for en tvillingefødsel stiger i takt med stigende mælkeydelse. Flere studier viser, at køer, der får tvillinger, har 100-300 kg. mere mælk på de første 100 dage i laktationen – konsekvensen af et højt foderoptag. Ser man over hele laktationen, er der ingen forskel, hvilket peger i retningen af, at de dyr med en stejl laktationskurve og dermed høj topydelse er ekstra eksponerede for at sætte tvillinger. Med ydelsesstigninger år for år, kan vi da forvente at se endnu flere tvillinger i fremtiden? 

Kælvningstidspunkt og laktationsnummer

I perioden juni-august ser man en svag tendens til, at der fødes flest tvillinger. Det betyder, at køerne er gjort drægtige i perioden september-november – i den periode hvor der er stor kutyme for at overgå til nyt grovfoder samt lave ændringer i foderplanen. Samtidig forkortes dagens naturlige dagslængde, og erstatter man det ikke tids nok med lys i staldene, vil køerne ikke opnå de anbefalede 16 timers dagslys. Jo ældre køerne bliver, jo større risiko er der for at se tvillinge-fødsler. 

Heritabilitet – arveligheden

Det er nærtliggende at tro, at evnen til at lave tvillinger er meget arvelig, men det er ikke tilfældet. I adskillige studier er det påvist, at arveligheden ligger på mellem 0,01 og 0,1 på en skala der går fra 0 til 1. Udsætning af køer, der laver tvillinger, er derfor en mulighed for at reducere antallet af tvillingfødsler, men effekten heraf vil være overvejende begrænset. 

Konsekvens

Tvillinge- eller flerfødsler er generelt uønskede i malkekvægsbesætninger, idet disse drægtigheder medfører øget risiko for abort, tilbageholdt efterbyrd, kælvningsbesvær, øget kalvedødelighed og andel dødfødte kalve samt hele problematikken omkring tyrkvier når der fødes en kalv af hvert køn. Risikoen for en abort er tre til ni gange større ved en tvillingedrægtighed ift. en almindelig.

Drægtigheden forkortes signifikant fra 282 dage til 276 dage ved en tvillingefødsel, og efterfølgende vil koen have 11-22 flere tomdage før hun igen vil være i stand til at blive drægtig. Får en førstegangskælver tvillinger er det set, at livsproduktionen forkortes op imod 300 malkedage, hvorimod ældre køer påvirkes mindre og der ses 200 færre malkedage.

Disse udfordringer summer op til økonomiske konsekvenser der i engelske og hollandske studier er anslået til 450-650 kr. pr. tvillingefødsel. 

En opgørelse over tid viser en faldende tendens til tvillingefødsler blandt førstegangskælvere, imens den for ældre køer er svagt stigende, særligt blandt jerseykøerne.