Her er beviset: Mælkeproducenter kan spare, når det gælder
Bestanden af drægtige kvier er faldet. Det er et tydeligt tegn på, at mælkeproducenterne har optimeret på bedrifterne, siger kvægchef.

I alt 6,3 procent færre drægtige kvier.

Sådan så situationen ud for den danske kvægbestand pr. 31. december i forhold til samme dato sidste år. Det kunne måske ses som et tegn på, at kvægbestanden er faldende, men nej. Den er blot 0,8 procent mindre end sidste år - og det er ikke et tegn på, at bestanden af malkekvæg vil falde yderligere.

Det er den klare overbevisning hos Carsten Friis, fagchef for Kvæg i LandboSyd.

Det er derimod et tegn på, at mælkeproducenterne har formået at optimere deres bedrift med færre kvier pr. årsko, vurderer han.

"Det er ikke så overraskende for mig. Det er faktisk en af de ting, vi har haft fokus på: At reducere antallet af kvier pr. årsko," siger Carsten Friis.

Jo færre kvier pr. årsko, jo færre foderomkostninger har du pr. årsko. Det koster 12.000-14.000 kr. at producere en malkeko. Hvis man kan sænke antallet fra 1,1 kvie pr. årsko til eksempelvis 0,8 kvie pr. årsko, er der mange penge at hente.

"Det har været en af de omkostningsreduceringer, som var til at tage og føle på, og den er jo ligetil," siger Carsten Friis.

Forudsætningen for at nedbringe antallet af kvier pr. årsko er, at mælkeproducenten har styr på sundheden, så dyrene kan leve længere og have forlænget laktation mellem hver inseminering. Det er også et krav, at der er en god reproduktion, så der er succesfulde insemineringer.

"Ellers er du jo nødt til at have lidt flere dyr at lege med. Der, hvor håndværket er i orden, der er der ingen tvivl om, at det er en brugt mulighed," siger Carsten Friis om reduktionen af kvier pr. årsko.

Flere drægtige kvier sidste år

Det store fald skal ses i forhold til, at der året før - d. 31. december 2015 - omvendt var en stigning i bestanden af drægtige kvier på 0,5 procent i forhold til året før. Det kunne tænkes at have spillet ind, at en del var i færd med at udvide besætningerne efter frigivelsen af kvoterne, siger Carsten Friis. Kvægbestanden var samlet steget 0,9 procent sidste år.

En mulighed for at nedbringe antallet af kvier er at bruge kønssorteret sæd eller krydsningssæd med henblik på slagtekalvsproduktion.

Salg af kvier til andre besætninger eller eksport er også en mulighed. Det har været vanskeligt i 2016. Der har været små huller med mulighed for eksport, men de blev lukket igen, siger han.

"Det har været et specielt marked for salg af levedyr i 2016," siger Carsten Friis.

Andre fokusområder

Når nu mælkeproducenterne har fået fat på dét håndtag, hvad er så det næste?

"Jamen, det er jo fortsat dækningsbidragdelen. Det er nok især foderoptimering, at få udnyttet grovfoderet og reduceret fremstillingsprisen på grovfoder. Mange ligger på 1,5 kr. og 1,75 for en foderenhed. Det kan måske reduceres ved at få maskinstationen til at gøre det eller andet," siger Carsten Friis.

På vores Kvæg Plus-hjemmeside har vi i øvrigt haft fokus på forlænget laktation denne uge. Læs artiklerne om forlænget laktation her.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.