Her er Bjarnes opskrift på høj ydelse

Det handler om varme hænder, opmærksomhed og kontinuitet i hverdagen.

Sådan lyder Bjarne Hansens opskrift i korte træk på at få køerne til at yde masser af mælk.

»Jeg er ikke meget for at ændre en helt masse hele tiden. Vi kørte 11 måneder med det samme græsensilage fra 2015 og kraftfoderblandingen har jeg heller ikke justeret på. Køerne kan godt lide, at alting er ens fra dag til dag,« forklarer han.

I årets løb har han fodret med 60 procent græsensilage og 40 procent majs. Græsset har domineret, fordi avlen var stor i både 2015 og 2016, og majsen fra 2015 var som mange andre steder nærmest elendig.

»Der skulle bruges seks kg majs til en foderenhed. Det var virkelig jammerligt, og majsen var nok bedre til biogas end mælkeproduktion, men det gik alligevel. Det har nok overrasket mig lidt,« siger han.
Køernes kraftfoderblanding er en specialblanding designet til bedriften, men den minder i følge Bjarne Hansen meget om en slagtekalvblanding på grund af et højt indhold af korn. Herudover suppleres med soja, raps og almindelig foderfedt.

Høj ydelse kan mærkes på bankbogen

Som hovedparten af sine kollegaer har Bjarne Hansen også haft mere end svært ved at få dækket sine omkostninger til mælkeproduktion i det forgangne år. En lav mælkepris rammer særlig hårdt, når køerne yder godt, påpeger han.

»Når vi mister en krone pr. kg mælk, og hver ko giver 15.000 kg, så kan det ses på dækningsbidraget,« siger han.
Tunge slagtekøer har dog været et lille plaster på såret, fortæller Bjarne Hansen, som i gennemsnit har fået 8500-9000 kroner for hver slagteko, som har forladt bedriften. Primært fordi køerne er store og færdigfedede, når de udsættes.

Spar ikke på mandskabet

Foruden stabilitet skal den høje ydelse også forklares ved tilstrækkelig bemanding og overvågning, mener Bjarne Hansen.

Han deltager så vidt muligt i alle tre daglige malkninger hver eneste dag. Også den sidste klokken 23.30.

»Jeg kan nok ikke rigtigt lade være med at hjælpe til. Sådan har det været i 18 år nu, så det må jo være et tegn på, at jeg også selv befinder mig godt ved det,« griner han.

Foruden hjælp fra tre til fire ansatte, hjælper også hustruen Marianne Hansen og parrets to yngste børn. De to ældste er under uddannelse til landmand og har ansættelse på andre bedrifter.

»På papiret er vi nok ikke så effektive, som man kan være, men jeg tror, at vi vinder mere ved at have hænder nok. Malkningen skal helst overstås forholdsvis hurtigt, selvom det ville være mere effektivt, at én person malkede syv-otte timer,« siger Bjarne Hansen.

Om han kan toppe præstationen i det kommende år, ved han ikke.

»Vi vil da nok skrue op for foderniveauet igen, når mælkeprisen bliver bedre. Og vi har stadig indsatsområder, som skal løftes,« vurderer han.