Her er der plads til store kovendinger
Familien Mortensen har valgt at fjerne den gamle kostald og bygge helt nyt uden at gå kompromis med komforten. Håbet er, at nye omgivelser ville trække ydelsen op på 11 ton pr. ko. Læs mere i de nye nummer af KVÆG, der udkommer i denne uge.

I juni 2017 besøgte magasinet KVÆG familien Mortensen, der havde valgte at fjerne den gamle kostald og bygge helt nyt uden at gå kompromis med komforten. Håbet var, at nye omgivelser ville trække ydelsen op på 11 ton pr. ko. Den to år gamle artikel kan du læse herunder.

Hvordan er det så gået? Vi har besøgt bedriften igen i juni 2019 - læs i det nye nummer af KVÆG, der udkommer i denne uge, hvordan det er gået med den nye stald siden sidst.

ARTIKEL FRA JUNI 2017:

Køerne har rigelig med plads på gangene, i båsene, ved foderbordet og snart også ved malkerobotterne.

Sådan vil familien Mortensen have det, og de har i en lang række valg prioriteret overkapacitet og underbelægning.

Køernes sundhed er allerede i top og ydelsen omkring 10 ton. Den beskedne forhåbning er, at de nye omgivelser vil trække ydelsen op på 11 ton pr. ko.

Luft: Stalden er bred for at give mest mulig luft. Der er tre rækker med sengebåse samt foderbord med foderkumme. Den er lavet efter samme opskrift som de foderkummer, familien fik konstrueret til ungdyrstalden for tre år siden.

 

De jævnede det gamle og byggede drømmestalden

På en klar solskinsdag er der en fænomenal udsigt fra familien Mortensens kostald ved Funder ved Silkeborg. Det meste af Silkeborg by kan ses, ligesom Himmelbjerget svagt kan anes i horisonten.

Men det er ikke kun menneskenes arbejdsglæde, som er påskønnet i stalden, som familien tog i brug i midten af december. Far og søn, Jørn og Emil, har selv tegnet stalden, og de er gået til det yderste
for at give køerne størst mulig komfort.

Eksempelvis er gangene i den tre-rækkede sengebåsestald 1,2 meter bredere, end Lov om hold af Malkekvæg foreskriver.

»Vi kom fra en meget smal stald, hvor køerne akkurat lige kunne passere hinanden på gangene. Så, at gangene skulle være brede, stod ikke til diskussion,« fortæller Jørn Mortensen.

Ej heller skulle de diskutere, om køerne skulle stå beskyttet i ædebåse ved foderbordet, hvor gulvet i øvrigt er hævet og belagt med en gummimåtte, som familien tog med fra den gamle stald.

»Vi vil gerne minimere risikoen for klovskader, og den 15 år gamle gummimåtte så ud som ny, da den var blevet vasket, og vi mener, at vi tager mest muligt hensyn til de unge og svage køer ved at sætte bøjler op for hveranden ko ved foderbordet. De skal jo trods alt stå ved foderbordet fem timer hver dag,« forklarer
Emil Mortensen.

Klov-omsorg: Gummimåtten på repos’et ved foderbordet er genbrugt fra den gamle kostald. Køerne skal stå blødt, når de skal stå fem timer hver dag ved foderbordet.

 

Underbelægning

De 169 sengebåse er alle fyldt op med sand. Hertil kommer 10 pladser i en velfærdsafdeling med dybstrøelse, som ligger bagved robothuset, hvor malkerobotterne endnu ikke er monteret.

Der er plads til tre malkerobotter, og helt i tråd med de øvrige beslutninger omkring byggeriet skal heller ikke robotterne presses til yderste grænse.

Wellnessboks med foder og fodbad til køer Fredag 25. november 2016 · 00:00

»Vi har set flere stalde med malkerobotter og fundet, at det kører bedst, hvor hver robot kun skal malke 50
til 55 køer. Så det vil vi forsøge at efterligne,« forklarer Jørn Mortensen.

At robotterne endnu ikke er installeret, det hænger sammen med, at familien vil købe brugt. Den beslutning
understøtter valget om rigelig kapacitet.

»Om du skal købe to eller tre robotter, det er stort set underordnet, når man køber brugt. Vi leder efter tre venstrevendte robotter fra Lely og regner med at have dem køreklare inklusive installering for 600.000 kroner,« siger Emil Mortensen.

Wellness: Bag robot-huset er der indrettet en dybstrøelsesafdeling til nykælvere samt mulighed for at klovbeskære køerne i egen boks.

 

Selvbyg og gode tilbud

Familien har selv stået for en betydelig del af byggeriet, som samlet set løber op i fire millioner kroner. Emil
Mortensen har købt flere ting brugt fra landbrug, hvor mælkeproduktionen er indstillet.

Det er skrabeanlægget, som kun behøvede en ny kæde, et bevis på. Et andet er køletanken, som forhandleren krævede 100.000 kr. for, men som det lykkedes Emil at finde inklusive pladekøler for 13.000
kroner.

Stalden er beklædt med træ, så den falder naturligt ind i området, og taget udgøres af isolerede sandwichplader, da de giver en behagelig temperatur i stalden sommer og vinter, og så gør den glatte
underside dem lette at rengøre, bemærker Jørn Mortensen.

Foderkummen er lavet efter samme mål som dem, familien Mortensen selv fik konstrueret til ungdyrstalden, som de byggede for tre år siden.

»Foderkummerne er lige del magelighed for mennesker og køer. Vi skal ikke feje foder ind, og køerne kan altid nå det hele,« forklarer Emil Mortensen.

Tag skraldet

Stalden er i øvrigt opført samme sted, hvor den gamle kostald lå. I byggeperioden, som strakte sig henover sommer og efterår 2016, gik køerne i ungdyrstalden ved siden af. En mulighed som familien tænkte ind, da de byggede ungdyrstalden i 2014.

»Det passer bare bedst med logistikken, at kostalden ligger lige der. Vi ville ikke stå med endnu en bygning at vedligeholde, og det tog kun en eftermiddag at vælte det gamle.

Det var let at tage skraldet og bygge det, som vi gerne ville have,« forklarer Jørn Mortensen.

Køerne faldt 1.000 kg EKM i byggeperioden, men malker nu de 10.000 kg EKM, som før byggeriet
startede. Ganske beskedent håber familien, at køerne kvitterer med 1.000 kg EKM for de nye omgivelser.
Sundheden er allerede i top.

Tre veje til en sund produktion

1.Rutinerne styrer i malkegraven

Det er primært Inger Mortensen, der malker, og hun lægger meget vægt på rutinerne og på systematik.
Som led i forberedelsen sprayes patterne, før de tørres af, og når malkesættet har sluppet, dyppes patterne.
Inger Mortensen fører sit eget system over nykælvere, som giver hende overblik over, hvem der kan stå bag eventuelt forhøjede celletal. Hun går blot tilbage på listen for at fi nde køer, som nyligt er begyndt at levere mælk.
Det geometriske celletal er på 89.000, og familien håber at kunne holde det under 150.000, når robotterne tager over.

2. Pas på kalvene

Emil Mortensen passer Jerseykalvene, som der er ekstra mange af, fordi der bruges betydelige mængder kønssorteret sæd. 
Da ungdyrstalden blev bygget i 2014, indrettede familien et isoleret hjørne til kalvene, hvor de starter i enkeltbokse. Disse kan tages ud af bygningen og vaskes, når kalvene flyttes til fællesbokse.
Familien har valgt at indrettede rummet til kalvene for at give dem et beskyttet miljø uden træk.
Kalvene fodres med mælkeerstatning.

3. Forberedelse er den halve sejr

Da familien Mortensen byggede ny ungdyrstald byggede de med vilje en større stald, som kunne huse køerne, når kostalden på et tidspunkt skulle væltes og udskiftes med en ny model.
Ungdyrstalden blev derfor også placeret tilpas tæt på de øvrige bygninger, så det var let at lave en drivvej til malkestalden.
I byggeperioden kunne kvierne komme på græs.
Fremover vil familien bruge den ekstra plads til at opdrætte Jerseykvier med henblik på salg til levebrug, og så trives de bare bedst, når dyrene har ekstra god plads.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.