Her er fakta om de 850 mio. kr. til stalde

Landmænd kan få op til 40 pct. af omkostningerne dækket.

Regeringen har i dag foreslået at afsætte 850 mio. kr. fra EU's landdistriktsprogram til investeringer i stalde.

Der skal nu forhandles mellem regeringen og Folketingets partier om forslaget.

Støtten til landmænd

  • 850 mio. kr. i løbet af tre år: Fra 2016 til 2018
  • Knap halvdelen, det vil sige 382 mio. kr., foreslås anvendt allerede i 2016.
  • Pengene kan bruges som tilskud til at renovere stalde eller bygge helt nye stalde.
  • Kan bruges til nye, grønne teknologier på bedrifterne.
  • Målrettet svine- og kvægstalde.
  • Alt efter projektet kan den enkelte landmand få op til 40 pct. af projektets pris i støtte.

Det samlede Landdistriktsprogram er  i 2016-18 på 3,9 mia. kr..

Effekter

  •  Regeringen regner med, at det i alt vil give investeringer i landbruget for ca. 3,3 mia. kr.
  • Det kan skabe 1.600 nye arbejdspladser i primærlandbruget.
  • Hertil kommer en betydelig afledt beskæftigelse i andre erhverv.
  • Klimaeffekt på ca. 232.000 ton CO2 i miljøteknologiinvesteringernes levetid. Det svarer til effekten ved at etablere skov på Møn.
  • Positive effekter på miljø- og dyrevelfærd. F.eks. egen liggeplads til køerne (gavner produktiviteten og dyrenes velfærd) eller luftrensningsanlæg i svinestald (reducerer ammoniakemissionen og giver bedre indeklima for dyrene).

Kilde: Fødevareministeriet

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.