Her er verdens - måske - største stud

Australsk Holstein-stud vejer 1.400 kg.

1,4 ton på vægten, nogenlunde svarende til en flodhest på spindesiden, og 194 centimeter i højden.

Sådan lyder målene på en kæmpe syvårig Holstein-stud, som går rundt i foldene blandt Waguy-kvæg og hygger sig hos den australske kødkvægproducent Geoff Parson, Preston i delstaten Western Australia.

Og det er angiveligt den største stud i Australien, ja måske i hele verden, i hvert fald ifølge den australske landmand.

Geoff Parson købte studen for cirka 400 australske dollars, og fra starten af vidste han, at det blev et meget stort dyr - men dog ikke så stor som det er tilfældet, udtaler han ifølge netavisen Agriland.

I praksis er studen så stor, at den angiveligt ikke kan modtages på slagteriet. Det har endda været en udfordring bare at finde en vægt, der kunne veje det store dyr. 

Geoff Parson har ingen planer om af sælge kæmpestuden.

"Jeg tror, den får et meget fredfyldt liv", siger han.

Se et videoklip med den kæmpestore stud her

Onsdag 28.11: Rettelse: Vi skrev tidligere at der er tale om en tyr, men den australske kæmpe Holstein er mere præcist en stud. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.