Her går høst af slætgræs nemt: Jeg skal bare lægge plastic på stakken

Blog fra malkebedriften: Martin Mouridsen har fået majsen sået i et hug på en dag af maskinstationen, som også står for høst af slætgræs og ilægning i silo. I stalden er der foretaget et foderskifte, og det ser ud til at gå smertefrit.

Af Martin Mouridsen - fortalt til Stig Bundgaard

Der skal tages græsslæt på 48 hektar, og jeg regner med et første slæt omkring 27. maj. Lige som det gælder for såningen af majs, klarer maskinstationen opgaven med at skårlægge og snitte græsset.

Om nogle dage taler vi sammen om, hvornår slættidspunktet skal være, og så kører maskinstationen løs. Min eneste opgave er at lægge plastic på stakken.

Vi har en fast afregningsmodel med en pris på 88 øre pr. FE. Prisen reguleres prisen op eller ned i forhold til at fastsat basisværdi for kg tørstof pr. FE på 1,12 samt en basistørstofprocent.

Græsset har stået godt gennem vinteren, men så kom der en periode hvor det stod fuldstændig i stampe. Min jord er kold, så det har taget noget tid, inden græsset er kommet rigtigt i gang i gen.

Jeg bruger græsblanding 35, som vokser en anelse langsommere end de grovere 40-blandinger. Det fungerer godt hos mig.

Blandingen er uden rødkløver, som jeg ikke har gode erfaringer med. Jeg har prøvet en blanding 43, og efter år to var der næsten kun rødkløver tilbage og ingen græs - bortset fra i første slæt, hvor der var grove græsser med ringe næringsværdi.

Kvier og goldkøer på græs

Jeg har fået de fleste kvier på græs. Jeg sætter i alt cirka 50 primært højdrægtige kvier på græs, og det klarer de erfaringsmæssigt fint.

15 kvier er på græs på Skjern Enge, som er ejet af familien, for at jeg kan få sænke antallet af dyreenheder på ejendommen. Kvierne skal kælve fra oktober og frem, og de kan nu gå og passe sig selv på engene hele sommeren, uden jeg skal hente nogen hjem.

10 kvier, som skal kælve fra midsommer til oktober, er kommet på græs på nogle lavbundsarealer tæt på ejendommen, og her skal der nogle flere kvier ud i løbet af den næste uges tid.

Sidste år havde jeg et par goldkøer gående ude for at skåne bentøjet. Det var en god erfaring. Derfor har jeg som et forsøg i år sat et hold på otte goldkøer - det er godt en tredejdel af goldkøerne, udenfor på græs, og de bliver også fodret uden for.

Jeg har ikke sand i båsene i goldkoafdelingen, og skiftet fra sand til madrasser er lidt hårdt for især de store og ældre køer. Nu vil jeg se, om jeg kan skåne deres bentøj en lille smule ved at sætte dem på græs.

I juni plejer vi at skulle træne op til Landsskuet, men det bliver der jo ingenting af i år. Det er helt mærkeligt. Nu har jeg pludselig god tid, så jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal buge sommeren på i år.

Ubejdset majs er færdigsået

Vi fik sået alle 40 hektar majs på samme dag, nemlig lørdag 2.maj.

Det er maskinstationen, som står for alt vedrørende marken. I majs er jeg kun lidt med inde over for at bestemme sortsvalg. Jeg kommer med nogle krav til sorternes egenskaber, og så er det maskinstationens opgave at finde sorterne og få den hjem til den rigtige pris. Finder de en sort til en billig pris, er det deres gevinst.

Mine primære krav til sortsvalget i majs er de samme som sidste år, nemlig tidlige sorter, fordi vi med jordtypen her ikke kan så tidligt og heller ikke høste sent, og som det vigtigste et godt ndf-udbytte.

Jeg har i flere år haft Emblem som den ene sort. Den er også valgt i år til det halve af majsarealet, mens den anden halvdel er tilsået med en ny sort, Nordic Star, som maskinstationen har valgt ud, også ud fra at vi alle har hørt godt om den.

Jeg har aldrig haft problemer med fugle i majsen, så vi har ikke skullet ud og finde et alternativ til Mesurol-bejdse.

I majsen skal der nu ukrudtssprøjtes en-to gange efter behov, eventuelt kun pletter og forageren ved anden sprøjtning. Sprøjtetidspunkt og middelvalg afgør maskinstationen 100 procent. Lige inden rækkerne lukker, bliver der gennemført en radrensning med samtidig såning af efterafgrøder, som vi har praktiseret det gennem flere år.

Foderskifte går smertefrit

Jeg har lige skiftet majsensilage fra en til en anden silo. Det ser ud til at være gået ganske smertefrit, for køerne holder ydelsen, og gødningskonsistensen er fornuftig.

Det er sagt med forbehold for, at vi kun har kørt en uge med den nye majs, så det er tidligt at konkludere, at det kommer til at gå helt uden problemer. Vi har ydelseskontrol i dag og morgen, og så får jeg et bedre overblik.

Foderplanen er justeret lidt i forhold til den nye majsensilage efter DMS. Jeg har sat kolbemajs og græsensilage lidt op, og kraftfoder i form af majsmel og hvedeklid er sat ned. Samtidig får køerne mere af den nye majsensilage, end de gjorde af den gamle.

Den nye foderplan er ca. 50 øre billigere pr. dagsration end den gamle. Det synes jeg er noget overraskende, for den nye majsensilage er høstet en uge senere og er af ringere kvalitet end den forrige majsensilage. Det har jeg ikke lige en forklaring på. Måske kan det være at kombinationen af græs,  kolbemajs og den nye majsensilage harmonerer bedre nu.

Faktaboks

Martin Mouridsen

  • Ejer malkekvægbedrift ved Hanning mellem Spjald og Skjern, 29 år, blogger til Kvæg Plus
  • Overtog ejendommen i 2015 i familiehandel
  • 150 Holstein køer inkl. opdræt
  • 80 hektar hører til ejendommen, dyrker i alt 110 hektar fordelt på majs, græs og helsæd som lidt korn med udlæg
  • Ydelse: 11.600 kg EKM pr. årsko
  • Malker to gange dagligt
  • To ansatte, en elev og en fastansat
  • Maskinstation passer markerne og får fast pris pr. FE
  • Udbytteniveau 10.500 FE i majs og 8.500 i majs

Emneord PLUS, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.