Hestebønner giver lige så meget eller mere mælk

Der er intet, der tyder på negative effekter af at fodre malkekøer med hestebønner, selv ved en meget høj andel af hestebønner i foderrationen. Sådan lyder budskaber fra professor Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, Foulum, der holdt indlæg om emnet ved fodringsdagen i Herning i september.

»Vi har lavet temmelig mange forsøg, hvor vi har sammenlignet hestebønner med raps og soja eller begge dele, både på Foulum og ude i praksis i 17 afprøvninger på 13 landbrug. De viste alle sammen, at utoastede hestebønner gav samme eller højere mælkeydelse«, siger han.

Hestebønner blev brugt i varierende mængder på helt op til 27 procent hestebønner i totalrationen uden problemer.

Ved forsøgene, som blev gennemført i samarbejde med Seges, undersøgte han både foderoptagelse, mælkeydelse, mælkens sammensætning samt celletal og urea i mælken. Der var ingen sikre forskelle på, om køerne fik hestebønner eller andet proteinfoder bortset fra fedtprocenten, der var marginalt højere i praksisforsøgene, når køerne fik hestebønner.

Landmændene, der deltog, var også godt tilfredse.

»De var lidt trætte i 2018, hvor høsten var en katastrofe, men ellers er det gået godt.

Konservering

Når hestebønner tørres ned til 15 procent vandindhold, er de lagerfaste. Det er en sikker konserveringsmetode. Det kræver dog lagerkapacitet, udstyr og tålmodighed, påpeger Martin Riis Weisbjerg.

»Der er mange mælkeproducenter, der ikke har tørrings- og opbevaringskapacitet«, siger han.

Toastning med en mobil toaster kan dog være en effektiv måde at tørre frøene. Ved toastningen varmes frøene op til 125 grader, og de bliver lagerfaste af opvarmningen.

I forsøg var der ingen (negativ) effekt af toastning på aminosyrer absorberet fra tarmen!

Undersøgelserne har vist, at toastningen er mere effektiv i forhold til fodringen, når hestebønnerne har pænt, højt vandindhold.

»Det passer med vores viden om, at varmebehandling giver krydsbinding til protein og kræver vand og sukkerstoffer«, siger han.

Hans anbefaling er, at hestebønner toastes, hvis det kan kombineres med tørring, ellers ikke.

Syrebehandling

En anden konserveringsmetode er syrebehandling. Syrebehandling af hele hestebønner sikrer god holdbarhed op til ca. 28 procent vandindhold.

»Det kræver den rette mængde propionsyre og, at hele overfladen af alle bønner har være dækket af syre«, understreger Martin Riis Weisbjerg.

Mange landmænd er glade for at crimpe med syrebehandling og ensilering. Dermed kan man lægge stakken udendørs uden at have de store faciliteter. Den metode er dog ikke professorens livret.

»Det er en nem metode, men det kan også være en farlig metode, der kan resultere i mug og dårlig kvalitet«, siger han.

Når først kernerne er crimpet, får de en meget stor overflade, der skal dækkes helt af syre. Det kræver store mængder, og tildækningen skal være fejlfri ligesom, at stakken ikke må være højere og bredere end, at man får en hurtig fremdrift. Ellers ligger ensilagen for længe eksponeret for luftens ilt, der starter en nedbrydning.

Læs mere om hestebønner i Magasinet Kvæg Special om Foder & Fodring, som udkommer i næste uge.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.