Hjerte-velfærdsmærket er det muliges kunst

Det er en lidt spøjs opfattelse af dyrevelfærd for malkekvæg, den nye hjerteordning (der indtil videre kun foreligger i udkast i høring) er udtryk for med sit stærke fokus på afgræsningskrav og ko/kalvtid, mens der stort set ingen ekstra krav stilles til staldmiljøet.

Jo, der er lidt med pladskrav, som især slagtekalveproducenter med ældre stalde kommer til at bøvle med. Også de ældre stalde med fuldspalter til opdrættet, bliver et problem. Dyr må ikke længere stå bundet mere end en time ad gangen. Men det er så også det.

Der er svag evidens for både afgræsningens og ko/kalv-samværets betydning for dyrevelfærden, mens evidensen for staldforholdenes betydning er ret klar.

To hjerter kræver strømateriale

Liggemateriale, gulv, inventar, ventilation, dødelighed, livsydelse, management, sundhed og alle de andre faktorer, som enten påvirker dyrevelfærden eller sladrer om, hvor god eller dårlig den er - ja, de er er ikke en del af hjerteordningen.

Det skal dog retfærdigvis siges, at der er krav om strømateriale ved to og tre hjerter. Her er det ikke nok, at lejet er tørt, bekvemt og rent som ved et hjerte. Der skal også strøs.

Hjerteordningen rummer ikke mulighed for at give et fjerde hjerte for den ekstraordinære indsats.

Det perfekte kompromis

Hjerteordningen ligner til gengæld det perfekte kompromis, der kan kvalificere et meget stort antal bedrifter til mindst et hjerte.

Økologerne kan uden stort besvær sikre sig to hjerter. Det er nok ikke helt forkert at antage, at de mælkeproducenter, der finder afgræsning væsentligt og muligt, også altovervejende er økologer eller omfattet af en allerede eksisterende specialmælkleverance. Så helt vildt mange flere køer på græs kommer vi næppe til at se.

Tre hjerter bliver formentlig kun interessant til specialproduktioner. Arla meldte forleden ud, at mejeriets Essens-produkter skal mærkes med tre hjerter.

Merpris afgørende

Hvordan fremtidens mælkepris bliver skruet sammen, og hvor mange mælkeproducenter, der får reel mulighed for rent faktisk at levere den ønskede hjertemælk og opnå den merpris, som ekstra plads i kælveafdelingen, flere kalvebokse og kilometervis af elhegn og fast bund i drivevejene koster, ja, det bliver spændende at se.

Med til at mudre det samlede billede er for det store flertal af Arla-leverandører nemlig andre ordninger som GMO-frit, græsmælk, Arlagården Plus samt nationale særordninger som for eksempel et særligt svensk afgræsningstilskud.

Men merprisen og muligheden for at levere er nemlig helt afgørende, hvis der skal være et incitament til at stræbe efter et ekstra hjerte og dermed give dyrevelfærden et ekstra løft.

Hvilket vel er selve formålet med hjerterne.

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus.