Hold øje med halthed - undgå de kronisk halte køer
Hold øje med om køerne halter – hvis det opdages tidligt kan du undgå de kroniske tilfælde.

Halte køer kan have en stor indflydelse på besætning, de er en økonomisk udgift, producerer mindre mælk og går ofte tomme i længere tid.

Dyrlæge Beth Reilly har her svaret på spørgsmål om haltheder til Farmers Weekly.

Køer med en kronisk moderat-svær halthed, vil allerede have tydelige ændringer i knoglen nede i kloven. Derudover er koen måske ikke transportegnet og kan derfor ikke komme på slagteri.

Ved at fjerne de køer fra besætningen, som er kronisk halte, vil man få mere plads til de resterende køer.

Besætningens mælkeydelse vil stige, da de dårligt ydende køer ikke trækker gennemsnittet ned, og der kommer fokus på at korrigere køer med en mindre slem halthed, og på den måde undgår de kronisk halte køer.

Opdag haltheden tidligt

Man bør altid have øje for de halte køer når man er i stalden. Hvis man har mange problemer med halthed, kan det være en fordel, at man rutinemæssigt giver køerne en halthedsscore f.eks. i forbindelse med at de bliver malket.

På den måde opdager man dem inden haltheden er alvorlig og påvirker koens ydeevne.

Når du ser en halt ko, bør du med det samme få undersøgt, hvorfor den er halt.

Hvis ikke man har mulighed for at undersøge koen med det samme, bør man i moderate til svære tilfælde undersøge hende inden for et par dage, men milde tilfælde kan vente til næste klovbeskæring.

Sålesår, slåeblødning og hul væg bør behandles hurtigt for at undgå kroniske skader. Kloven skal beskæres, der skal eventuelt en sål på og koen skal have smertestillende.

Hvis man ikke selv er tryg ved at undersøge eller beskære kloven, er det nødvendigt at få klovbeskæreren eller dyrlægen ud.

Det er vigtigt, selvom man holder øje med om køerne er halte, at man forsat har rutinemæssig klovbeskæring for at forebygge klovproblemer.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.