Hold styr på kviers tilvækst og vælg dem der er bedst til at give mælk
Et nyt modul i DMS kan nu hjælpe med at holde bedre styr på kviers tilvækst og størrelse, så man kan nå det fulde ydelsespotentiale.

Det er en god ide at måle og veje kvier i løbet af opvæksten, hvis men vil vælge dem, med størst potentiale for mælkeproduktion. Det kan man nu få hjælp til i et nyt modul i DMS, skriver LandbrugsInfo.

Hold styr på kviernes ydeevne

Produktion af kælvekvier udgør en stor andel af de samlede omkostninger i mælkeproduktionen. Tiden fra fødsel til 1. kælvning er én lang periode med omkostninger, der er forbundet med at opdrætte kvien til en holdbar og højtydende ko. Da mange køer højst gennemfører tre laktationer, bruger disse dyr næsten halvdelen af deres liv som voksende ikke-produktive kvier. Derfor fortjener produktionen af kælvekvier omhyggelig opmærksomhed.

Registrering af kviernes vækst er en af de vigtigste metoder til at måle kviernes ydeevne. Ved at holde styr på kviernes tilvækst, kan der holdes styr på, om opdræts-omkostningerne er på niveau med de resultater, der opnås, og man kan sikre, at den fremtidige produktion ikke sættes over styr på grund af dårligt management eller for ringe sundhed og ernæring. Stort set alle sunde og velvoksende kvier bør fordoble deres fødselsvægt ved 56 dage efter fødsel. Det er den tidligste parameter for, om tilvæksten og sundheden er i orden. Derfor anbefales det at veje kvierne ved fødsel og dernæst omkring de 56 dage efter fødsel, som de første 2 vejninger.

Rådgiver: Sådan undgår du at kvierne bliver tørkens tabereKvæg 4. april · 07:52

Kvier med størst potentiale skal indgå i mælkeproduktionen

I en del besætninger er kvie-management ikke kritisk, men variationsbredden mellem besætninger er stor. Hvis næringsstoftildelingen eller sundhedsniveauet ikke er tilfredsstillende, kan det betyde, at kvierne kælver meget ældre end 24 måneder eller er alt for små ved kælvning og har for lav livstidsydelse sammenlignet med de kvier, der er fodret korrekt og har et højt sundhedsniveau. Sunde, produktive 1. kalvskøer er resultatet af godt management, der begynder, før kalven er født og fortsætter, indtil kvien har kælvet og har klaret overgangen til hendes 1. laktation.

Det nye værktøj udvides efterhånden med visning af vejninger fra de ældre kvier.

lft

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.