Holdopdeling har reduceret smittetrykket
Hardy Larsen har flere gange forsøgt at sænke celletallet. En strategi med holdopdeling efter celletal med udslagtning af de hårdest ramte har givet en langt større reduktion, end han har turdet håbe på. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i magasinet KVÆG, juli 2018.

At holddrift i kostalden kan gøre gavn til andet end at inddele efter alder og/eller ydelse, kan Hardy Larsen, Løgstør, skrive under på.

Han var formentlig den første til at bygge en dannebrogsstald for 10 år siden, hvor de otte Lely-robotter er placeret i midten med fire grupper af køer omkring sig.

Indtil sommeren 2017 var muligheden for holddeling kun blevet benyttet til at sikre førstekalvskøerne deres eget hold, men siden er de blevet en central brik i arbejdet med at forbedre mælkekvaliteten. 

På opfordring fra kvægrådgiver Morten Otte, LandboNord, blev køerne efter en ydelseskontrol i juni måned 2017 rangeret efter celletal. De ’rene’ køer blev defineret som dem med et celletal under 200.000, mens resten blev stemplet som ’beskidte’.

Fem unge køer blev flyttet væk fra førstekalvsholdet, og 37 blev flyttet væk fra et andet hold, så der efter flytningen var to rene og to beskidte hold.

Hardy Larsen har ejet Nørre Fuglsang i godt 47 år. Bedriften er i øjeblikket (pr. juli 2018, red.) til salg, fordi han ønsker at gå på pension.

Ingen hurtige resultater

Det var ikke første gang, at Hardy Larsen forsøgte sig med tiltag for at sænke celletallet. De øvrige tiltag blev droppet, fordi resultaterne ikke kom hurtigt nok. Og det samme var tæt på at ske ved dette forsøg.

»Der gik næsten fem måneder, inden celletallet begyndte at falde. Der var faktisk en mindre stigning, og jeg blev som tidligere i tvivl, om vi gjorde det rette. Den der ventetid uden synlig fremgang, den dræner ens tro på projektet«, siger Hardy Larsen, som roser Morten Ottes optimisme under hele forløbet.

Det var først ved kontrolleringen i oktober, at effekten kom. Og herfra gik det stærkt. 

Her mindre end et år efter er celletallet mere end halveret fra 350.000 til 160.000. Det faldende celletal afspejles også i andelen af ’rene’ og ’beskidte’ køer. I januar skulle 16 køer flyttes rundt og i dag er der tre ’rene’ hold og et ’beskidt’.

Hver sengebås strøes med 450 til 500 gram varmebehandlet strøelse hver dag. Strøelsen er ikke billig, men varmebehandlingen gør den mere modstandsdygtig overfor bakterier. Fotos: Peter W. Mogensen

Faldende smittetryk 

Når holdopdelingen ikke viste effekt fra den ene dag til den anden, skyldes det, at smittetrykket i holdene først skulle falde.

Hardy Larsen har ikke ændret procedure omkring robotmalkningen, og han har kun justeret strøelsesmængden en anelse op til 450 til 500 gram pr. ko pr. dag. Det faldende celletal er derfor primært et resultat af, at køerne ikke smitter hinanden i holdene og derved opretholder et højt niveau af bakterier.

Modsat tidligere er han blevet mere opmærksom på mastitistilfælde. Får en ko mastitis, og viser bakteriedyrkningen fund af stafylikokker, flyttes koen i forbindelse med behandlingen til holdet med ’beskidte’ køer.

»Jeg tror, at vi altid vil have et hold med ’beskidte’ køer, men kriterierne for at blive flyttet dertil vil blive skærpet. Vi startede med 200.000, fordi det var målet for celletalsarbejdet. Men fremadrettet vil vi hæve barren, så lavere celletal vil medføre flytning«, mener Hardy Larsen.

Sammen med fodermester Rene Pedersen er han blevet mere opmærksom på at flytte køer løbende, hvis behovet opstår.

»I begyndelsen fulgte vi slavisk metoden med at flytte dyr efter hver ydelseskontrol. Nu hvor vi har set effekten, tager vi flere i opløbet«, siger Rene Pedersen.

Holddrift har givet ro og færre taberkøerKvæg Torsdag 3. maj 2018 · 08:08

Der tilstræbes en goldperiode på syv uger, men flere køer er i forbindelse med arbejdet med celletal blevet goldet tidligt, hvis de stod med høje celletal. Især hvis de også gav en lav mælkemængde.

Færre køer 

Sideløbende med det faldende celletal og smittetryk i stalden er køernes ydelse steget. De ekstra 357 kg EKM pr. ko har betydet, at der er 15 køer færre i stalden i forhold til budgettet. 

»Et stykkke hen ad vejen er det en selvforstærkende effekt at få flere kg mælk ved at tage køer ud. De resterende yder mere og mere. Vi er begrænset af kapaciteten i robotterne og 62 køer pr. robot fungerer
her«, siger Hardy Larsen.

Han leverer 5,7 millioner kg mælk om året og har alene på den forbedrede mælkekvalitet hentet cirka 400.000 kroner. Hertil kommer den højere ydelse. Hardy Larsen dyrker flere mælkeprøver end tidligere,
men han goldbehandler kun halvt så meget som før.

»Jeg har den holdning, at vi skal beskytte midlernes effekt, dvs. undgå resistens. Så vi behandler det, vi skal og ikke mere. Når vi kun goldbehandler halvt så mange nu som tidligere, er det også et udtryk for et generelt lavere smittetryk i stalden«, mener han.

Rene Pedersen og Hardy Larsen følger løbende køernes celletal via måling af mælkens ledeevne. Pludselige udsving eller tilfælde af mastitis kan medføre flytning til holdet med ’beskidte’ køer.

Tre anbefalinger fra konsulenten

Morten Otte Kvægrådgiver hos LandboNord med speciale i AMS og videoanalyse, har følgende tre anbefalinger: 

1. Brug muligheden for at inddele i hold

Er der mulighed for at opdele besætningen i flere hold og er der problemer med mælkekvaliteten, er det
oplagt at opdele køerne i ‘rene’ og ‘beskidte’ køer ligesom hos Hardy Larsen.

Det gælder både i stalde med automatisk malkning og på bedrifter med malkestald. Malkes køerne manuelt er det vigtigt at malke de rene køer først.

2. Fungerer malkeanlægget og robotterne som de skal?

Nogle servicerer slet ikke eller i mindre grad deres malkeanlæg, og hvis ikke anlægget fungerer, som det skal, ikke noget. Man bør derfor se nærmere på aftagerniveau, vakuum osv., hvis malkeanlægget ikke serviceres jævnligt.  

3. Malkerobotter skal også kalibreres og vedligeholdes

Ved automatisk malkning har man en klar forventning om, at malkeoplevelsen og procedurerne altid er 
ens, og det samme bør gælde i malkestalde.

Når man arbejder med mælkekvalitet, er det oplagt at gennemgå rutinerne og især at fi nde ud af, om alle gør det ens. Det nytter ikke at ændre rutiner, hvis ikke alle malkere gør det samme.

FALDGRUBER

Det sværeste ved at gennemføre en ændring er den løbende opfølgning og motivering.

Hvis ikke man holder sig til planen, kommer der sjældent et afkast af anstrengelserne. I tilfældet med celletal og udpegning efter niveau er det fi nt at starte med den månedlige ydelseskontrol som udgangspunkt.

Men man bør meget hurtigt bevæge sig derhen, hvor det er løbende opfølgning og ændring, eksempelvis at køer flyttes, hvis de får mastitis, eller hvis ledeevnen slår ud og en CMT-test bekræfter en stigning.

Så skal man ikke vente på næste ydelseskontrol, men flytte koen hurtigst muligt. Ellers kan man ikke arbejde for at holde smittetrykket nede. Ideelt set bør man være flere, som hjælper hinanden med at holde fokus.

Når der er flere, som bakker op, stiger chancerne for et godt resultat.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.