Holland vil krydse Holstein med norsk rødt kvæg for øget frugtbarhed

Et hollandsk studie skal undersøge fordelen ved at krydse Holstein med norsk rødt kvæg.

Hollænderne er så bekymret over faldende frugtbarhed, problemer med kælvning og den generelle sundhed for Holstein-racen, at de nu forsøger sig med en krydsning med NRF-kvæg, norsk rødt kvæg. Det skriver netavisen BedreGårdsdift.no

Den norske avlsorganisation Geno, som vedligeholder NRF-kvæget, har i mange år satset på netop frugtbarhed og sundhed i avlsprogrammerne for den rød-sorte kvægrace, der  står for langt størstedelen af den norske mælke- og kødproduktion. 

Det hollandske forsøg, som forestås af universitet i Wageningen, skal løbe i fem år og involverer udsætning af NRF-racen i 10-12 besætninger. Interessen for forsøget har været stor, og kun halvdelen af de interessere besætninger har fået plads. 

Målet er, at mindst 25 NRF-krydsninger indgår i studiet, og køerne skal følges gennem mindst tre laktationer og muligvis op til to laktationer mere.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.