Hollandsk kalveproducent har sat skub i afsætningen med eget slagteri og marketing
Bedriften Eco Fields har bevæget sig fra at producere berygtede sødmælkskalve i bokse til produktion af økokalve, som de selv slagter og sælger. Før gik bøfferne til Sydeuropa, mens de i dag sælger til lokale cateringfirmaer, restauranter og slagtere.

Marco Boon taler stille og roligt, mens kalvene kommer hen til ham, slikker t-shirten og tilsyneladende kan lide ham. Den hollandske landmand har været på en lang rejse med familiebedriften og er godt tilfreds med, hvor han er i dag.

Indtil for 12 år siden drev hans far bedriften konventionelt med boks-kalve, som han kalder det, eller sødmælkskalve, hvis kød er helt hvidt og bliver eksporteret til Sydeuropa. Kalvene blev produceret traditionelt og solgt traditionelt.

Men i 2006 tog familien en stor beslutning. Bedriften blev lagt om til økologi, og gradvist udvidede man med eget slagteri og eget salg af kød til catering, restauranter og slagterbutikker.

»For 12 år siden solgte vi en kalv om ugen. I dag sælger vi 32. På årsbasis mere end 1.500 kalve,« fortæller han.

I den kolde afdeling er alskens udskæringer af oksekød, og de prøver at få afsat alle dele af dyrene. Foto: Frederik Thalbitzer

450 kr. pr. kalv

Kalvene køber de fra 40 økologiske mælkeproducenter, som ikke kan bruge alle kalve selv.

»De er sådan set et restprodukt «, siger han.

De fleste kalve er af racen fleckvieh, og ellers er der krydsninger med holstein, belgisk blåkvæg og montbeliarde.

Fleckvieh og montbeliarde er både gode til mælkeog kødproduktion, mener Marco Boon.

De første 12 uger, de har kalvene, er de på en gård ved Barneveld. Derefter kommer de til farmen i Wekerom, hvor de er i otte måneder. Efter 10 tul 11 måneder i alt, når de vejer omkring 220 kg, bliver de
slagtet.

En kalv koster, hvad der svarer til 450 kr, når de får dem to uger gamle. Når de sælger dem, får de lidt over 50 kr. pr. kg slagtevægt inkl. ben.

»Vi kan få 20-25 procent mere, fordi det er økologisk, men det koster også 20 til 25 procent mere at producere dem«, mener han.

Alsidig foderplan

I mellemtiden har de gået hos familien Boon og ædt ensilage af majs og græs, korn, affaldskartofler og foderbeder. Desuden halm, kraftfoder, et restprodukt fra produktion af solsikkeolie og rapskager.

»Rapskager er for kødkvalitetens skyld, så bliver det mere mørt«, siger han.

De dyrker alt, hvad de kan på deres egne 96 hektar, men indkøber foder fra 250 hektar hos andre økologer. De får desuden gødning fra familien Boon, der i øvrigt kalder deres bedrift for Eco Fields. Hø får
de fra den nærliggende lufthavn.

De får kalve fra 40 forskellige mælkeproducenter og af fl ere forskellige racer. Foto: Frederik Thalbitzer

Kampen om de danske slagtekalve er blodrød - kun de stærkeste overleverKvæg 24. august · 00:00

Bedre kød

Kødet bliver helt anderledes end dengang, de producerede sødmælkskalve. Ifølge Marco Boon bl.a. fordi de kommer ud næsten hver dag, fra de er tre måneder og dermed bevæger sig mere.

I stalde går de i dybstrøelse, og de går frit.

»Det giver mere ro og plads og reducerer konkurrence mellem dyrene og er godt for deres velfærd«, fortæller han.

Sundheden er god, og de får minimalt med antibiotika.

Hyrede slagter

Selv om familien lagde om fra konventionel drift til økologi, var den største forandring på bedriften og det, som gør dem forskellige fra andre, at de hyrede en slagter og selv begyndte markedsføring. Tidligere leverede de bare til slagteriet og fi k deres afregningspris.

Selve slagtningen sker hos et slagtehus.

»Slagtehuset leverer kvarte køer, og vi forarbejder og sælger kødet,« forklarer han.

Mens der er fire mand, der passer landbrugsdelen, eller den varme del, som Marco Boon kalder den, er der 30 medarbejdere i slagteri og marketing.

Afsætning er et puslespil

De producerer alle de udskæringer, som deres aftagere ønsker. Dog kan det være svært at få det til at gå op i en højere enhed, når alle dele af kalven skal sælges.

Der er nemlig ikke lige god afsætning på alle dele. Det er sværere at sælge forender og lettere at sælge
luksusudskæringer. Hjerte og indvolde sælger de til dyrefoder, men om vinteren kan tunger godt sælges til konsum.

Privat økokontrol

Med det at være økologisk følger også kontrol. I Holland er det private fi rma Skal certificeret til at stå for økokontrollen.

Økologikontrollen finder sted en gang om året. Nogle gange varslet, andre gange uvarslet.

Med et stort dyrehold og forarbejdning af fødevarer med mere er der nok at holde styr på.

»Hvis jeg må nævne en ting til, som konkurrerer om at være den største udfordring, så er det, at myndighederne hele tiden ændrer på reglerne «, indskyder Marco Boon, da talen falder på kontrol.

Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i magasinet Kvæg, september 2018.

 

 

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.