Husk det nu: Tynde lag, når du laver ensilage

En rotorharve er et fantastisk redskab til at fordele afgrøden i stak og silo.

Græsensilering er i fuld gang og det er i den forbindelse vigtigt, at afgrødemassen lægges ud i tynde lag i hele markstakkens/køresiloens længde, og hvert lag skal køres godt sammen, skriver Seges på Landbrugsinfo.

Før sammenkørsel skal lagtykkelsen helst være fem til maksimum ti cm. En roterende stakudjævner eller en rotorharve er et fantastisk redskab til at fordele afgrødemassen jævnt.

 

Øges lagtykkelsen til 25 cm, halveres pakningsgraden.

Når afgrøden er lagt ud i tynde lag og pakket godt sammen fra bunden, er der

  • Flere FEN per kubikmeter og dermed bedre kapacitetsudnyttelse af siloen

  • Begrænset risiko for varmedannelse under opfodring og dermed tab

  • En mere ensartet ensilage og større mulighed for at udtage en repræsentativ prøve til analyse.

Der skal være tilstrækkelig kapacitet til indlægning og sammenkørsel, dvs. én gummiged er ofte for lidt.

Fyld ikke siloerne mere end at afgrødemassen kan køres godt sammen helt ud til kanten, og at siderne ikke bliver for stejle. Så er det en bedre løsning, at lægge en del af majsen i markstak.

Afslutning

Toppen af lageret skal være jævnet fuldstændig af, og overfladen skal køres sammen, så den er fast som et ladegulv. Er overfladen fuldstændig jævn og fast,

  • kan man få dækplasten til at ligge tæt, fast og stramt over ensilagen

  • undgår man luftlommer under plastikken, der virker som et drivhus for vækst af svampe

  • begrænser man muligheden for, at luft kan suse rundt under plastikken.

Artiklen er tidligere bragt, september 2019

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.