Hvad skal der være under skindet på en økologisk ko om fem år?

Hvad bliver det genetiske ophav til en økologisk malkeko i 2025?

Det spørgsmål har rumsteret i mit hoved siden jeg for godt to uger siden besøgte Evald Vestergaard ved Hinge nord for Silkeborg.

Evald og hustruen Erene har medvirket i projektet SOBcows, hvor man med avlen som indgangsvinkel har arbejdet på løsninger til at udbrede og gøre den økologiske mælkeproduktion mere rentabel.

Man har arbejdet med genetikken og avlen og et af de stillede spørgsmål har været, om der skal være specielle økologiske ko-linjer fremover?

Det mener Evald Vestergaard, som selv har erfaring med krydsningsavl og renracede holstein. Han kan blandt andet se, at krydsningerne med mere robuste racer, f.eks. bedre kan modstå at være på græs. Forskellen er særlig udtalt, når kalvene er helt små, er hans erfaring.

Nogen vil sikkert indvende, at det også handler om management. Og det gør det selvfølgelig også. Der findes jo mange stærke eksempler på økologer, som klarer sig meget godt med forskellige racer og krydsninger.

Kigger vi et øjeblik på andre produktionsgrene som fjerkræ og svin, arbejdes der intenst på at fremavle særlige racer til økologisk brug. For den hurtigtvoksende og effektive gris eller kylling kan have svært ved at klare sig, når levestedet ikke længere har tilpasset varme og foder i nærmeste trug.

Disse erfaringer kan måske bringes ind i diskussionen om indholdet af fremtidens økologiske ko.

Skal den have et indslag af robuste racer? Skal der være særlige linjer indenfor de kendte holstein, RDM og jersey, hvor den avlsmæssige vægtning er lagt an på økologi? Det kunne være, at man lagde mere vægt på sundhed, eksempelvis fordi et tilfælde af mastitis er dyrere for en økolog end for en konventionel, fordi der er forskel på om man selv må efterbehandle eller ej. Nogle vil måske også efterspørge køer, som kan klare sig godt på en særdeles grovfoderrig ration, fordi økologisk tilskudsfoder er dyrere end konventionelt.

Endelig kan økologerne også spekulere i om man kan bruge en genetisk anderledes ko i markedsføringen af de økologiske produkter? Kan det blive en business-case for mejerierne? Er der forbrugere, som vil prioritere det, når de handler ind?

Hvad tænker du? Hvor skal avlen bevæge sig hen? Både for økologi og konventionel produktion.

Giv gerne en kommentar i feltet herunder.

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.