Hvis man ligefrem forventer diarré blandt kalvene, når de er fem-syv dage gamle eller har behov for at behandle de fleste kalve for diarré, bliver man nødt til at tænke, at der skal laves noget om.”
Sådan lyder det klare budskab fra Henrik Læssøe Martin, dyrlæge hos Seges.
Det går det forkerte vej med antibiotikaforbruget til kalve og ungdyr. Gennem de seneste ti år er forbruget steget med 39 pct. Og det harmonerer dårligt med både L&F Kvægs målsætning om at reducere forbruget med 10 pct. og det omgivende samfunds fokus på et ansvarligt antibiotikaforbrug som følge af sammenhængen mellem forbruget af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistente bakterier.
Hver 4. bruger aldrig antibiotika
Henrik Læssøe Martin står i spidsen for en ambitiøs indsats for at reducere forbruget af antibiotika til kalve, som i malkekvægsbesætninger primært skyldes diarré. I den forbindelse har han spurgt samtlige kvægbrugere om deres forbrug af- og holdning til antibiotika i kalvestalden. Han hæfter sig ved, at der er en stor og konstruktiv interesse for emnet.
En fjerdedel af besætningerne har aldrig behov for at anvende antibiotika til kalvene for at undgå eller begrænse problemer med diarré. Knap halvdelen af besætningerne har ikke haft behov for behandling indenfor de sidste 6 måneder. Men der er altså også 50 pct. der har behov for at behandle.
Første 14 dage er vigtigst
”Hvis det føles uoverskueligt at komme problemerne til livs, så tænk på, at udfordringen primært er at få kalven uskadt gennem de første par leveuger. Derfra er pasningen i reglen langt mere uproblematisk. Skru op for råmælksrutiner og hygiejne de første 14 dage. Det er der intet nyt i, men vi ved, det virker – og vi ved, at det kan lykkes,” lyder det fra Henrik Læssøe Martin.
Kilde: KvægNyt 4
Relaterede artikler
Kommentarer