Hygiejne fik bugt med salmonella

Kampen mod salmonella kan være hård, og senest har Fødevarestyrelsen strammet reglerne for at få bugt med bakterien. Heldigvis nytter det at gøre noget ved problemet, selv om det kan tage sin tid at komme tilbage i niveau 1.

»Vi går meget op i hygiejne, og jeg kan lide orden og struktur, og det har tilsyneladende hjulpet«, lyder det fra Karsten Olesen, Skørping.

Da han for et par år siden købte yderligere en gård og flyttede sine malkekøer derover, brød salmonellaen løs.

»Vi har aldrig haft det før, men det var på gården, vi købte, og mine køer havde slet ingen modstandskraft. Vi fik problemer med kalve, der ikke reagerede på medicin, og aborter hos køer«, husker han.

Efter en indsats i samarbejde med dyrlæge Henning Rasmussen, Bovicura, er der ikke længere salmonella i blodprøverne hos kalvene.

»Der var for beskidt på gården, og kalvene gik for længe hos moderen. Det var ikke, som det skulle være«, siger Karsten Olesen.

I dag kører det hele efter faste regler.

Kalvene fødes i en ren og tør boks og får hurtigt råmælk, som er målt til at have en høj brixværdi. De første seks uger går de i en ren enkeltboks, der er vasket og velstrøet. Derefter kommer de i rene fællesbokse.

»Det er ikke en stor revolution. Vi tænker bare hygiejne hele vejen igennem«, understreger han.

Gården kendetegnes ved, at der er rent og velstrøet. Arealerne rundt om stalden er blevet asfalteret.

»Vi har to minilæssere. En til lort og en til at skrabe foder ind med«, siger Karsten Olesen for at forklare, hvordan tingene holdes adskilt.

I stalden er der en overgang, som køerne bruger fra den ene til den anden side af stalden.

»Vi krydser den først på vej ud af stalden, fordi der kan komme lidt komøg på hjulene«, siger han

»Det er en kultur, man skal have hos medarbejderne. De, der arbejder hos mig, ved, at der skal se pænt ud. Det er ikke besværligt i hverdagen, for vi ved altid, hvad vi skal gøre. Vi er gode til systemer, og det er ikke tilfældigt, hvornår tingene bliver gjort«.

Fare for gensmitte

Dyrlæge Henning Rasmussen, Bovicura, oplever, at landmænd, der gør noget for salmonella, ofte kommer af med det på hovedejendommen, men når de så får kvier hjem fra den anden ejendom, kommer problemet igen.

Derfor bestemmer de nye salmonellaregler også, at dyrlægen skal følge besætningen et år efter, den er salmonellafri, for at det ikke sker igen.

Kodeordet er ifølge dyrlægen, at salmonella skal bekæmpes nedefra. Altså først hos kalvene. Han anbefaler holddrift, for hvis det endelig går galt igen, er det kun et hold, der er ramt, ikke hele besætningen.

En anden strategi er at teste de drægtige kvier for samonella og lad reagenterne kælv i en anden boks for at bremse spredning.

»Når man har super god hygiejne hos kalvene, kan man også styre det opad«, siger han.

Det kræver dog tid. Den kalv, der fødes i indeværende uge, kælver først om to år, så i princippet tager det mindst to år at komme af med salmonella.

»Det kan tage tid, hvis man ikke har overskud af dyr, og det kræver også flere kælvningsbokse og et større kælvningsområde at tage hånd om sygdommen«, siger han.