Idéjagten: Større kokomfort med ny nakkebom

En bedrift ved Vestkysten oplevede problemer med den gamle nakkebom og besluttede sig for at gøre noget ved dette.

Torben Kragh driver en kvægbedrift i Henne ved Vestkysten, hvor der er oplevet et problem med den gamle og oprindelige nakkebom.

”Bommen gav ikke plads til køerne og de kunne ikke rejse sig uden smerter og trykninger på ryggen,” forklarer Kia Kragh, der har indsendt Torben Kraghs idé til Idéjagten.

”Derfor så vi en stor mulighed i at videreudvikle den oprindelige nakkebom. Målet var at køerne skulle kunne rejse sig frit uden smerter og trykninger.”

Dette resulterede i, at de flyttede den gamle nakkebom 25 centimeter frem og udviklede en nakkebomsbøjle, som er placeret 38 centimeter tilbage fra den oprindelige nakkebom. Igennem denne nakkebomsbøjle, har de placeret en en brugt slange fra en vandingsmaskine, som nu fungerer som bevægelig nakkebom.

Bedre kokomfort og større mælkeydelse

”Løsningen giver bedre kokomfort, i og med køerne får bedre plads til at rejse sig. Den giver samtidig ikke køerne hverken smerter eller trykninger på ryggen,” forklarer Kia Kragh.

”Vi har efterfølgende set, at køerne ikke står op i sengene. Dette giver længere liggetid, som resulterer i mere mælk,” fortsætter hun.

Som sidegevinst opleves der også, at køerne ikke træder tilbage på spalterne for at skide, da slangen hviler sig på ryggen af dem, hvilket resulterer i rene og tørre senge.

Der er dermed oplevet både bedre kokomfort i stalden samt en højere mælkeydelse.

Det har kostet ca. 50 kroner pr. bås at lave denne idé i hele stalden.

Nedenfor kan du se en video af, hvordan køerne rejser sig i sengebåsen. 

Med idéen deltager Kia og Torben Kragh i Idéjagten. 

Har du en god idé eller kender du én, der har? Så læs med nedenfor. 

Konkurrence: Vind et rejsegavekort, en CAT Phone S40 eller en CAT Phone S30

BEDRE BESKRIVELSE - STØRRE CHANCE

Vil du være med i konkurrencen, så er det eneste, du skal gøre, at sende billeder og en fyldig beskrivelse af din gode idé ind til LandbrugsAvisen. Jo flere billeder, og jo bedre du beskriver ideen, jo større er din chance for at vinde en af de flotte præmier.

Alle kan indsende ideer. Både opfinderen selv, men også andre som bare vil pege på en god idé som en ven, kollega eller måske en arbejdsgiver har fundet på.

Hver uge trækker vi lod om en ugepræmie blandt alle indsendte ideer. Ugepræmierne går til indsenderen af ideen. Ugepræmien er et par af de klassiske Caterpillar-boots.

Fredag 18. december offentliggøres den endelige vinder af konkurrencen sammen med konkurrencens nummer 2 og 3. De indsendte idéer bedømmes af en dommerkomite bestående af seks af LandbrugsAvisens erfarne fagjournalister.

Deltag i konkurrencen eller indstil en du kender her

Du kan læse mere om konkurrencereglerne her.

Faktaboks

Idéjagten

  • Beskriv din gode idé med ord og billeder, ved at udfylde formularen her.
  1. præmie: Rejsegavekort på 6.000 kr.
  2. præmie: CAT Phone S40
  3. præmie: CAT Phote S30
  • Ugepræmier i seks uger: Caterpillar boots

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.