Ikke corona, men: Skal køerne også til at gå med maske?

Det er ikke coronavirus maskerne skal beskytte i mod, men derimod skal de reducere køernes metanudslip.

Zelp, kort for Zero Emissions Livestock Project, er et nyt britisk firma, som har lavet en maske til køer. Maskens formål er at reducere den metan som køerne udskiller.

”Vi vil give kunderne muligheden for at købe klimavenligt kød, frem for at blive veganer”, siger Francisco Norris, medejer af Zelp til The Economic Times.

Det meste af køernes metan udskilles gennem bøvser, og langt de fleste gennem næsen. Derfor har Zelp lavet en maske til køerne, som kan reducere den metan køerne frigiver gennem bøvser.

Masken er lavet af gummiligende plastik, er bøjelig og vejer 100 gram. Den kan sættes fast på en standart grime, og hviler på toppen af mulen, så den er lige over næseborene.

I masken er der nogle ventilatorer, som er soldrevne. De suger bøvsen op i masken, som har et kammer med et metan absorberende filter. Når filtet er fyldt med metan, får en kemisk reaktion metanen omdannet til CO2.

Zelp påstår at masken kan nedsætte køernes metanudslip fra bøvser med en tredjedel.

Udover at reducere metan, har Zelp gjort det muligt at isætte accelerometer og GPS, så man kan holde øje med hvor køerne er, samt deres aktivitet.

Masken koster 280 kroner ($45) pr. ko pr. år. Hvis man også vil have GPS og aktivitetsmåler koster den mere.

Masken er ikke færdigudviklet, men de regner med den kommer på markedet næste år. Det er ikke muligt at få billeder af den fungerende prototype.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.