Influenza D-virus er for første gang påvist i danske kalvebesætninger

Virusset er nyopdaget i Danmark, men sandsynligvis ikke ny i besætningerne.

Influenza D-virus er ikke tidligere beskrevet i Danmark, men luftvejsvirussen er ikke ukendt, og påvist i flere andre lande, skriver DDD

Virusset er fundet i danske kalvebesætninger i forbindelse med Robuste Kalve projektet, som er et fire årig projekt, der skal fremme kalves sundhed. 

”Vi har fundet virusset i 12 ud af 100 besætninger, […] så jeg vil tro, at udbredelsen er høj, som det også er tilfældet i flere andre lande, f.eks. Italien og Frankrig”, siger Lars E. Larsen professor ved Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet. 

Grunden til at virusset ikke tidligere er påvist i Danmark, kan skyldes at der laves meget lidt diagnostik på kalve i Danmark. 

Derfor er det også sandsynligt at Influenza D er udbredt i Danmark, og har været det i flere år. 

I familie med fugleinfluenza

Influenza D-virus tilhører samme familie som den velkendte influenza A-virus. Influenza A er årsag til luftvejslidelser hos mennesker og mange dyrearter, og er også den vi kender fra fugleinfluenza.

Influenza D kan give varierende symptomer på luftvejslidelse, fra milde tegn som snot og tåreflåd, til de mere alvorlige lungebetændelser. 

”Der er ikke noget, der indikerer, at influenza D kan smitte mennesker. Vi vurderer, at risikoen for at mennesker smittes og bliver syge, er forsvindende lille”, siger Lars E. Larsen. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.