Ingen stigning i mælkeydelse - mavepuster eller årsudsving?
Ugen på spidsen: Mælkeydelsens udvikling bør ses over flere år.

Da RYK i sidste uge sendte de nyeste tal ud for udvikling i mælkeydelsen, var det noget af en mavepuster. Vi har været vant til at den gennemsnitlige mælkeydelse stiger støt år for år, nogle gange mere og nogle gange mindre. I gennemsnit sådan cirka 150 kg om året. Denne gang så det sort ud. I gennemsnit for alle racer er ydelsen steget med 10 kg EKM. Holstein viser en stigende ydelse, men ikke så meget, som den plejer, og for de øvrige racer er mælkeydelsen ligefrem faldende.

Meget tyder dog på, at det ikke er så galt, som man måske lige umiddelbart skulle tro.

Man kan starte med at spørge sig selv, hvad man skal bruge tallet for mælkeydelse til. En af tingene er at se, at der fortsat er en genetisk fremgang for racerne. Man vil også kunne se, hvis avlerne generelt er blevet bedre til management. 

I forhold til den genetiske fremgang er det vigtigt at huske, at den godt kan være der, selv om gennemsnitsydelsen ikke stiger. Den kan være sløret af noget andet. For eksempel hvor godt grovfoderet er. Sidste efterår regnede det meget. Kvaliteten af grovfoder var måske ikke helt så god som året før. Mælkeproducenter har også fortalt, at køerne kan lide det, de får af 2020 høsten bedre end det, de fik af 2019-høsten. Foderets smag og kvalitet spiller ind. 

Eksperter har også været ude og pege på, at man ikke kan se udviklingen ved at kigge på et enkelt år. Sidste år var stigningen i mælkeydelsen dobbelt så stor som den er i gennemsnit. I år er den meget mindre. Men tager man gennemsnittet af de seneste tre år, er mælkeydelsen steget normalt. 

Man kan sige meget andet om mælkeydelsens udsving.

Dengang mælkekvoten blev ophævet, beholdt mange nogle køer lidt længere, end man normalt gør, for at øge produktionen, og det gav sig udslag i det års mælkeydelse, der ikke steg så meget som normalt. I hedebølgeåret 2018 valgte mange at sætte køer ud, fordi de ikke havde så meget foder – de dårligste naturligvis - og så var de bedste tilbage hvilket gav en stor gennemsnitlig ydelsesstigning.

Det er også værd at bemærke, at man snakker mere og mere om, at det er bundlinjen, der tæller og ikke ydelsen. Der har været meget fokus på ydelse. Måske er der flere, der har erfaret at der er grænser for, hvor godt det betaler sig at hæve mælkeydelsen med ekstra kraftfoder.

Man kan så spørge sig selv, hvorfor Holstein kan hæve ydelsen, mens de andre racers ydelse falder?
Det er svært at svare på. Det er ikke givet, det er statistisk sikkert og under alle omstændigheder er det kun en mindre stigning. Stof til eftertanke er det, især hvis tendensen fortsætter.

Pointen er dog, at man ikke kan afgøre udviklingen på baggrund af tal fra et år. Næste år er mælkeydelse måske steget lige så meget som den plejer, og næste år er gennemsnitsydelsen fra i år, som i øvrigt er 11.042 kg EKM, blot en prik i et koordinatsystem. Måske den prik der ligger under tendenslinjen som ophæves af de prikker, der ligger over linjen. Det vigtige er at denne linje peger opad.

 

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Frederik Thalbitzer, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.