Isoleret tag hjælper køerne på varme dage
Mælkeproducent Torben Sønderby svarer på spørgsmålet til landmandspanelet i magasinet KVÆG, som udkommer i næste uge. Læs her, hvordan han forebygger varmestress i besætningen.

Hvordan forebygger du varmestress?

 

Torben Sønderby, Spjald:

"Da vi byggede kostalden, valgte vi isoleret tag, fordi det ikke skulle blive for koldt at arbejde i stalden sammenlignet med bindestalden, som vi kom fra. Men det kan nu løses med det rigtige tøj.

Til gengæld har det isolerede tag vist sit værd i sommerperioden, hvor stalden ikke bliver alt for varm at færdes i for køer og mennesker.

Sidste sommer købte vi en stor fane, som køler luften ned over opsamlingspladsen.

Sådan spotter du varmestress i kvægstaldenKvæg 29. juli · 07:10

Hvis det varme vejr fortsætter, vil vi ændre køernes afgræsningsrutine, så de er ude om natten og inde om dagen.

På de varmeste dage blander vi først fuldfoder om eftermiddagen, lige før køerne kommer ind til malkning, ligesom vi er ekstra omhyggelige med at holde ryddet omkring ensilagestakkene."

Vandkarrene får også ekstra rengøring i den varme tid.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.