Italien anklaget for at give mælkeproducenter ulovlig statsstøtte

Italien er anklaget for at have givet deres mælkeproducenter en ulovlig konkurrencefordel.

Italien er anklaget ved EU-domstolen for at have givet deres mælkesektor ulovlige konkurrencefordele.

Landet har ifølge EU-Kommissionen ikke gjort nok for at opkræve i alt 2,3 mia. euro, svarende til 17 mia. kr., fra landets mælkeproducenter og mejerier. EU's embedsmænd har derfor nu hevet landet for EU-domstolen.

Italien har faktisk betalt de 17 mia. kr. i løbet af 1995 til 2009. Brøden består i, at landet ikke har sendt bøden videre til mælkeproducenterne og mejerierne. Over halvdelen - cirka 10 mia. kr. - er ifølge EU-Kommissionens vurdering ikke blevet opkrævet af mælkesektoren.

Dermed har italienske mælkeproducenter og mejerier indirekte fået statsstøtte og dermed en konkurrencefordel over for eksempelvis deres danske mælkeproducenter, der har overskredet kvoterne, men måttet betale bøden, der fulgte med.

Emneord eu, landbrugsstøtte, mælk

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.