Jeg elskede robotterne, men frygter de sluger for mange penge
Ugen På Spidsen: Automatik i stalden giver arbejdslettelser og fleksibilitet. Men desværre også dårligere økonomi. Hvad kan man gøre for at ændre det, spørger ugens klummeskribent på Kvæg Plus.

Jeg er ret fascineret af malkerobotter. Der er bestemt ikke noget galt med malkestalde, men tænk en gang, at man kan automatisere noget af det mest arbejdskrævende ved en malkeko.

Min fascination og begejstring blev grundlagt, da jeg under min landmandsuddannelse var i praktik på en gård med malkerobotter.

Robotter passer med håndbold

Robotterne faldt hurtigt i min smag. Vi skulle ikke op før en hvis herre får sko på for at malke, og hvis der var brug for en ekstra arbejdstime i marken om eftermiddagen, behøvede vi ikke at tænke på malkning.

Samme fordel kom til udtryk i de weekender, hvor en håndboldkamp var placeret lige på det tidspunkt, hvor de fleste malker. Jeg kunne se til robotterne før eller efter håndboldkampen og nå begge dele.

Det var dejligt. Det var fleksibelt. Og vi tog de enkelte alarmer med, som selvfølgelig kommer på de mest ubelejlige tidspunkter. Oftest selvforskyldte hvis man havde glemt at korte en slange op eller rengøre laseren. Men det var bestemt til at leve med, alle de øvrige fordele taget i betragtning.

Robotterne har en hage

Jeg forstår godt, hvorfor landmænd investerer i malkerobotter. Og de vil formentlig komme til at fylde mere fremover, for det bliver nok ikke en let opgave at finde malkere.

Men de har en hage, de robotter.

Ser man på økonomien er den dårligst i besætninger med malkerobotter. I 2018 var afkastningsgraden 5,8 pct. i konventionelle besætninger med malkerobotter holdt op mod 7,8 og 8,1 pct. i konventionelle besætninger med malkestald eller karussel. Hos økologerne lå afkastningsgraden på 2,5 i AMS-besætninger og 5 pct. i besætninger med malkestald.

Malkerobotter letter arbejdet - men de giver ikke den bedste økonomiKvæg 14. maj · 11:25

Besætningerne med malkerobotter præsterer det bedste dækningsbidrag, men sætter pengene til på grund af større kapitalbinding i malkeudstyr.

Det er bekymrende læsning. Især hvis vi skal tro på, at robotter kommer til at fylde mere i staldene fremover.

Hvad skal der til for at robotbesætningerne får en bedre økonomi? Er det kun et spørgsmål om at lave flere kg mælk end i malkestaldene? Er fodringen dyrere? Frigør de ikke tilpas mange arbejdstimer? Er der for meget vedligehold?

Hvad tænker du? Hvordan kommer robotbesætningers afkast på niveau med malkestalde?

Giv gerne en kommentar i feltet herunder.

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.

Faktaboks

  • I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.
  • Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.