Ved siden af malkestalden er der et opstartshold til 15 til 20 køer på dybstrøelse. Nogle går der fem dage. Andre halvanden måned. Det beror på en konkret vurdering på koniveau.
Men herudover går man forgæves, hvis man leder efter særlige hensyn og for den sags skyld også omstændige procedurer hos Brian Husted Nielsen på Fattiggaarden vest for Viborg.
Bedriften rummer aktuelt landets højstydende jerseybesætning i RYK’s kartotek, og det tilskriver Brian Husted Nielsen håndværk, tilpas med mandetimer og enkle procedurer.
»Vi har forskellige medarbejderprofiler, og alle skal kunne malke. Så det må ikke blive svært, så man bliver i tvivl eller slækker lidt ved det sidste hold køer«, lyder et af Brian Husted Nielsens eksempler.
Konkret består det simple i, at der tørres af med malkeklude og sprayes med jod efter malkning. Er en patte særligt beskidt, får den lidt jodspray før aftørring.
Kostalden er fra 2002, og madrasserne er slidte. Til januar skal de fjernes, båsene hugges op og fyldes med sand. Det skulle gerne give renere køer, mere mælk og øget holdbarhed. Foto: Peter W. Mogensen
Foder skal der til
Med mere end 12.000 kg EKM pr. ko de seneste 12 måneder skal der i sagens natur også foder til. Og selvom der arbejdes på at lave grovfoder af bedste kvalitet ved hvert slæt, er det ikke altafgørende, at grovfoderprocenten er så høj som muligt.
»Jorden er sandet, og vi kan ikke vande. Arronderingen er heller ikke den bedste, så grovfoder kan hurtigt blive dyrt«, lyder Brian Husted Nielsens begrundelse for, at grovfoderet fylder knap 40 pct. af køernes daglige ration.
Han har råvarerne samlet i nyere råvarelager og sætter dem i støb om aftenen sammen med græsensilage. Herefter er det hurtigt at fylde majsensilage på om morgenen og fodre det kompakte fuldfoder ud.
Råvarehuset er et af hans bedste investeringer siden etableringen i oktober 2016. Byggeprisen på cirka 400.000 kr. kunne tjenes hjem på et år, fordi råvarer er billigere end kraftfoder. Hertil kommer muligheden for at kunne lagre eget, sodabehandlet korn, som kan erstatte indkøbt formalet majs i tre-fire måneder.
»Vi har kun et mindre areal med korn, men jeg får afgjort mest ud af det ved at bruge det selv«, bedømmer Brian Husted Nielsen.
Nykælverne går i et afsnit med dybstrøelse. Der er plads til 15-20 køer, og det er individuelt, hvor lang tid køerne er der. Den hvide dør i baggrunden fører direkte ind i malkestalden, så nykælverne skal hverken gå langt eller vente på at blive malket. De malkes som de første. Foto: Peter W. Mogensen
De mange kg mælk
Køerne får det samme fuldfoder, uanset om de går i opstarterholdet eller i det store hold med malkende køer. Goldkøer og kælvekvier får også den samme blanding, men de er adskilt for at undgå kampe om rangordenen.
Bedriften har under en tidligere ejer været blandt de højstydende jerseybesætninger i landet, og før Brian Husted Nielsens overtagelse lå den i top 20.
»At være nr. ét er ikke vigtigt i sig selv, men det er vigtigt med mange kg mælk, fordi det genererer indtjening, når vi samtidig har et restbeløb blandt de 10 pct. bedste«, lyder Brians analyse.
Han håber, at en udskiftning af de gamle madrasser til sand kan løfte ydelsen yderligere og give lidt renere køer.
Til gengæld forudser han også, at ydelsen kan falde om nogle år, fordi han valgte at slagte en stor del af sine førstekalvs-køer, da besætningen tidligere på året faldt for salmonella.
»De køer kommer vi til at mangle på sigt, men vi skulle gøre noget for at komme tilbage i status 1«, siger Brian Husted Nielsen, som aldrig fandt smittekilden.
Tilpasset opdræt
Den langsigtede målsætning er at beholde flest mulige af de ældre køer, fordi de bidrager med den største indtjening.
Udskiftningsprocenten skal holdes omkring de 30 pct., og det mål var medvirkende til, at Brian Husted Nielsen som det første efter overtagelsen satte gang i en kraftig tilpasning af opdrættet.
Han overtog 280 køer og 340 kvier og fi k reduceret til 260 køer og 190 kvier. En af gevinsterne var en solid likviditetsforøgelse som gav mulighed for mindre nyinvesteringer. Hertil kommer, at opdrættet nu kan huses hjemme fremfor på ejendom nr. to, og det gav en daglig arbejdsbesparelse på tre-fire timer.
Selv uden aktivitetsmålere går det godt med reproduktionen og der anvendes kun kønssorteret sæd og kødkvægssæd.
Tre veje til succes med rutiner
1. Der skal være tid nok
Der er tre fastansatte medhjælpere plus nogle skoledrenge, som hjælper til. Brian Husted Nielsen lægger stor vægt på, at der er tid nok til at udføre opgaverne og, at de ansatte eksempelvis ikke skal malke alene.
Der malkes kl. 2.30 og 14.30, og det sikrer, at medarbejderne som regel er færdige i stalden 17.30. Brian Husted Nielsen starter selv hver dag kl. 2.30 med malkningen, og den første medhjælper møder kl. 4. Brian Husted Nielsen kan godt lide at have fat i køerne hver dag for at have føling med besætningen.
2. Råmælk og mælkepulver
Kalvene får råmælk i tre dage, hvorefter de går over til mælkeerstatning. Fremgangsmåden er valgt for at gøre kalvefodringen simpel, hvor der ikke skal tages hensyn til mængden og kvaliteten af sødmælk, og hvor kalvene kan fodres uafhængig af malkningen.
Der er nu ansat en kvindelig medhjælper til pasning af kalvene, og hun har et godt blik for dem, og der er skabt arbejdstid til, at hun kan tage sig ekstra godt af kalvene. De fleste småkalve opstaldes i hytter, men det ønskes ændret, når muligheden byder sig.
3. Samling på råvarerne
Råvarehuset med fire siloer er bygget tæt på kostalden og den cementplads, som kan rumme en tredjedel af ensilagen. Tre af fire siloer anvendes til råvarer, imens den sidste silo bruges til opbevaring af mineraler, mættet fedt, strøelse til båsene samt en højt placeret vandbeholder, som rummer vandet til en dagsration fuldfoder.
Brian Husted Nielsen fortryder dog i dag, at han ikke byggede ekstra siloer på, idet han p.t. er nødt til at opbevare roepiller og sojaskrå i laden på ejendom nr. to, hvorfra han blander og henter det hjem til to ugers forbrug.
Relaterede artikler
Kommentarer