Jerseybesætninger - gør klar til nye tider

Af Jens Smidt, kvægrådgiver, Sagro

Jerseybesætninger står over for en stor udfordring, når brancheaftalen om ikke at aflive kalve ved fødslen, træder i kraft 1. januar 2022.

Politisk set har det nok været en nødvendig beslutning, men det gør ikke udfordringen mindre. Mange står for at skulle vælge en ny avlsstrategi, således at antallet af rene jerseytyrekalve minimeres mest muligt.

Der bliver anvendt rigtig meget kønssorteret X-VIK sæd aktuelt og med stor succes i mange besætninger. X-VIK giver cirka 90 procent kviekalve. Det giver et stort overskud af kvier, som løbende skal sælges. Hidtil har der været et marked for dette, ovenikøbet til rigtig gode priser, men er der plads i markedet til dette stigende antal fremover?

Jeg tvivler meget, og der skal bindes mange penge i besætningen, før der kommer penge hjem igen.

Salgskvier er et sats

Produktion af kvier til eksport er en form for løbende opsparing, og nettoresultatet er ofte kun på 3.000 - 3.500 kr. pr. kvie. Det er et sats, og man skal gøre sig klart, om man har råd til dette.

Afsætningen indenlands er noget beskeden, og der vil ikke komme en større efterspørgsel fra besætninger, der ønsker et race skifte, for jersey er aktuelt lidt presset på mælkeydelsen.

Det ville egentlig være oplagt for mange at skifte til jersey, idet mange stalde vil være bedre egnet til lidt mindre køer end Holstein.

Køber skal have penge

Der er ikke et marked for afsætning af rene jerseytyrekalve. Skal der findes købere bliver det nødvendigt med et betydeligt tilskud pr. kalv fra sælgers side (600-800 kr.), som man kender det fra økologien.

Derfor vil løsningen for mange være at bruge X-Vik sæd til kvier og kødkvægssæd til 60-70% af køerne. Det vil i en besætning med 100 årskøer give

• 10-12 kvier til salg

• 5-6 rene jersey tyrekalve

• 45-50 krydsningskalve til salg

Kan markedet holde?

Aktuelt insemineres 85 procent af alle jerseykvier med kønssorteret sæd og kun 20 procent anvender kødkvæg til køer. Forsætter dette, skal hver gennemsnits-jerseybesætning sælge ca. 60 kvier til levebrug årligt svarende til skønsmæssigt 10-12.000 stk.

Er der et marked til dette antal? Måske, men til hvilken pris?

Aktuelt er eksporten gået lidt i stå og flere jerseyproducenter er ved at have et pladsproblem, som vokser sig større, hvis der ikke der kommer en øget efterspørgsel.

Vi må desværre nok forvente, at prisen kommer under pres.

Gentænk din miljøgodkendelse

En måde at tackle problemet med de overskydende kalve er selv at opdrætte dem. Mange jerseybedrifter har en miljøgodkendelse uden angivelse af tyrekalve, og derfor kan en revidering blive aktuel med de udgifter, der nu følger med. Hos mange bliver kalvestalden presset og skal udbygges for at have plads til krydsningskalvene.

Krydsningskalve

Hvis man satser på flere krydsningskalve, der har større værdi til opfedning, skal man vælge kvægrace. Hvilken, det skal være, kommer slagtekalveproducenterne (køberne) nok til at bestemme.

De er pt. blevet noget forvænt med Blåkvæg. Det er ikke ligefrem optimalt med de lidt større blåkvægskalve, og man må forvente, at lidt flere køer skal have fødselshjælp.

Der vil blive udbudt rigtig mange gode krydsningskalve i markedet og forhåbentlig vil der blive god efterspørgsel efter disse, men det bliver jo i konkurrence med holsteinkalve.

Læg en plan og tænk anderledes

Jerseyracen står med nogle udfordringer, som den enkelte kvægbruger skal have fundet en løsning på, som er hensigtsmæssigt for netop deres bedrift. En udfordring der bør være løst seneste 1. april. Overvej bl.a. følgende:

1. Hvad siger din miljøgodkendelse
2. Forlænget laktation, et lille skridt til færre kælvninger
3. Valg af kødkvægsrace. Er blåkvæg det bedste valg hos jer!
4. Flere kalvepladser
5. Kan rene jerseytyrekalve sælges med tilskud, eller har du plads til egen opfedning
6. Kontraktproduktion af kød med høj spisekvalitet
7. Lokale afsætningsmuligheder
8. Kalve – studeproduktion i driftsfællesskaber
9. Dansk kalv: Vær opmærksom på at markedet næsten er mættet!
10. Eksport af kvier er forbundet med økonomisk risiko men også mulighed for gevinst