Kæmpe hop i brug af kønssorteret jerseysæd

Mere end 90 procent af de jerseykøer, der insemineres med jersey, insemineres nu med kønssorteret sæd, og der er sket en markant stigning i det seneste år. Sådan lød det, da jersey holdt årsmøde i september.

»Det er det største kvantespring, vi har haft og nogen sinde vil have på kønssorteret sæd«, siger Pernille Hougaard Jensen, avlsfaglig projektleder hos Viking Danmark.

I 2017 blev bare 30 procent insemineret med kønssorteret sæd. Siden er det steget støt, og i 2020 lå det på 68 procent af jerseyinsemineringerne 20 procentpoint under hvad det er i dag.

Rigtig vej

Pernille Hougaard Jensen glæder sig over udviklingen. Samtidig opfordrer hun til, at man bruger kønssorteret sæd balanceret.

»Når man kan vælge, kan man lægge en strategi. Dermed kan man også i højere grad inddrage andre avlsmål, og man kan øge fremgangen ved kun at bruge de bedste dyr til produktion af næste generation af kvier«, siger hun.

Fra 2019 til 2020 steg kvieantallet ind i besætningerne med 12 procent fra 22.581 til 25.359.

Pernille Hougaard Jensen forventer også at antallet af kvier til salg vil stige i de kommende år.

Der har også været fuld fart på eksporten af kvier. Viking havde eksporteret 8.000 dyr pr. 15. august i år, hvilket er samme tal som i hele 2020. Kunderne efterspørger kvier insemineret med kønssorteret sæd, og danske jerseykvier markedsføres på racekvaliteter og NTM – de økonomisk vigtige egenskaber for racen.

Flere insemineret med kødkvæg

Også inseminering med kødkvæg er steget meget markant for jerseyracen.

I 2021 drejer det sig om 26 procent (indtil 31/7), hvor det hele sidste år lå på 19 procent og for tre år siden bare 9 procent.

»Det vil stige markant næste år, og det er godt, for det er med til at balancere produktionen af kvier og øger produktionen af kalve med værdi, når man krydser med kødkvæg«, siger hun.

Velfærdsindeks

Pernille Hougaard Jensen var også inde på arbejdet med udvikling af jersey. Nye metoder trænger sig på. Eksempelvis arbejder man med 3D-kameraer i fem jerseybesætninger for at samle data op fra 2.000 jerseykøer. Det giver mere viden om foderforbrug, højdeudvikling med mere.

Andre steder arbejder man med måling af metanudledning, som er relevant i forhold til klimapåvirkning og kan indarbejdes i avlsværdital.

»Tidligere forsøg på DKC indikerer, at jersey udleder mindre CO2 og metan«, siger hun.

Samfundet efterspørger i højere og højere grad lav klimapåvirkning og højere dyrevelfærd. Pernille Hougaard Jensen reflektrede over at man på et tidspunkt vil kunne udvikle et ’velfærdsindeks’ for kvæg, man kan bruge i avlen. Det kunne udvikles ved identifikation af trivsel og stressfri adfærd i stalden til glæde for ko såvel som for landmand.

»Det er det nye sort at arbejde på de parametre, og der er store potentialer«, siger hun.