Kæmpe kalveproducent i Irland køber kalve fra stressfrit miljø

En af Irlands største kødkvægproducenter følger stringent procedure, når de indkøber kalve. Det skriver Agriland.ie.

Kepak Farm er navnet på en af Irlands største kalveproducenter, som har opnået høj præstation og lave sygdomsniveauer, efter de indførte ny strategi om indkørsel af indkøbte kalve. Det skriver netavisen agriland.ie. 

Kepak gården, som er ejet af Kepak-koncernen, dækker over 320 hektar og huser i alt 1.500 kvæg. Hvert år bliver der slagtet omkring 3.500 kødkvæg, ca. 70-80 om ugen.

Indkøb af kalve kun fra gårde

Gården blev, ifølge agriland.ie, mødt af mange sundhedsproblemer for en række år siden. I forsøget på at komme disse problemer til livs, implementerede gården en række nye sundhedstiltag og -standarder.

Det største tiltag var at indkøbe størstedelen af kvæg direkte fra andre landmænd og ikke fra husdyraktioner. I dag indkøber Kepak Farm, ifølge agriland.ie, blot 30 procent fra husdyraktioner, heraf er størstedelen kvier.

”Vi stræber efter at købe dyr fra et stressfrit miljø, og derfor holder vi os hovedsageligt til kvæg fra gårde” forklarer Sam Myles, som er driftsleder på Kepak Farm.

”Siden vi startede denne procedure har vi oplevet meget mindre sygdom og meget mindre dødelighed,” konkluderer han.

Ankomstprotokol: Tre forskellige fodertrin

Alt kvæg hentes fra sygdomsfrie gårde, og når dyrene ankommer til gården, følger de en ankomstprotokol, skriver agirland.ie.

Ankomstprotokollen består af en "24-timers hvileperiode", hvor dyrene bliver fodret med en overgangskost, vaccineres mod lungebetændelse og clostridier og parasitter og desuden bliver de vejet og klippet.

Det ankomne kvæg skal, ifølge agriland.ie, igennem tre forskellige fodertrin, før de når slutfodringen.

Den første diæt består af 25 procent af den færdige kost og suppleret med 75 procent græsensilage (72 procent tørstoffordøjelighed og 12,5 procent protein). Kvæget fodres med denne blanding i en uge.

Fra den anden uge fodres de med 50 procent af den færdige kost sammen med 50 procent græsensilage. De flyttes derefter til 75 procent af den færdige kost og 25 procent græsensilage.

Ved udgangen af ​​uge tre fodres kvæget med 100 procent slutfoder.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.