Kæmpe prishop - skal man spare på foder?

Skal man spare på foderet og risikere nedgang i mælkeproduktionen, eller skal man producere løs med høje omkostninger nu, da mælken trods alt koster lidt mere end for nogle år siden?

Den debat trak hurtigt mange kommentarer, da Betina Andersen, Fjerritslev, forsigtigt sendte følgende føler ud i gruppen Malkekvæg på Facebook:

»God aften derude. Hvad er jeres erfaringer med Low cost. Her tænker jeg at spare på det dyrt indkøbte foder? Håber der sidder nogen med erfaringer, de vil dele ud af«.

Det var der masser, der gerne ville diskutere.

En kunne fortælle, at han er begyndt at benytte foderurea i stedet for det sidste kg tilskudsfoder. Det fik en anden til at svare, at han ikke har hørt om andre end Joakim von And, der har haft held til at spare sig til rigdom... Han betvivler, at foder er det rette sted at spare, og at man i det mindste bør regne ud, hvor stor nedgang i mælkemængde man kan tillade sig at få?«

Ikke ringere

Det regnestykke har Bjarne Hansen set på:

»På Arla Farmers kan man se, at mælkeprisen i 2019 og 2020 var cirka 2,50 kr. Nu er den ifølge samme kilde 2,76 kr. Fra den samlede mælkeomsætning har jeg så trukket kraftfoderforbruget. I dag er der mere tilbage, end der var i både 2019 og 2020. Hvor meget der mere er tilbage, afhænger af, om ydelsen kan holdes på Non-gm, og om det er med eller uden soja. Det kommer også lidt bag på undertegnede, og derfor har det muligvis kostet os en hel del penge at forsøge at spare os ud af de stigende priser på foder«, skriver han og tilføjer, at han ikke har regnet prisstigninger på andre omkostninger med.

Men er det godt, bare fordi økonomien ikke er blevet ringere?

Flere peger på, at hvis alle optimerer på kr. i stedet for kilo, vil det nogle steder komme til at se anderledes ud. De sidste kg mælk kan meget nemt være dyrekøbte. Eller sagt på en anden måde af endnu en producent: Foderplanen bør optimeres efter højeste restbeløb, ligegyldigt om det nås med 30 eller 40 kg mælk.

Mindre kraftfoder

Mælkeproducent Anders Ring kom med et konkret eksempel: »Jeg har trukket 3 kilo kraftfoder fra mine den sidste måned. Men de fik også meget. Gennemsnitligt er der 1.000 kr. mere tilbage til mig om dagen. Omregnet til malkende køer er det 2 kr. i ekstra restbeløb om dagen pr. malkende ko«.

Helle Kreiberg, økologisk mælkeproducent, har skåret 1,4 kg kraftfoder væk om dagen ved at tildele alt i robotten og har sparet 30.000 kr. om måneden og kaldte de aktuelle priser på økologisk soja - 10 kr. pr. kg - for monsterpriser.

Endelig var der en landmand, som pegede på, at det er godt nok at se på tidligere erfaringer, men samtidig skal man også kigge på, hvad der har flyttet sig i mellemtiden. Mange års avlsarbejde og dygtig fodring har resulteret i køer med et højt ydelsespotentiale, og reducerer man foderet risikerer man, at de malker af huldet. Så en reduktion af foderet skal følges af et øje på huldudviklingen.

Set med økonomiske briller, vil det ofte stadig være mest rentabelt, at producere sin mælk på relativt høje ydelser. Fordi hver eneste ko har et grundlæggende behov til vedligehold, fosterproduktion osv., som skal fyldes op, inden der produceres mælk. Men samtidig er der i den anden ende af skalaen naturligvis for ringe fodereffektivitet og for dyrt tilskudsfoder, der også skal tænkes ind«.