Kød eller mælk? Det er ikke altid nemt med de kalve...

Det var ikke overraskende en række spredte svar, vi fik, da vi Magasinet Kvæg spurgte fire deltagere i Landmandspanelet om deres erfaring med krydsningskalve.

Erfaringerne spændte fra ingen til særdeles positive eller særdeles negative. Én havde stort set droppet brugen af kødkvægssæd, imens en anden opjusterede sit forbrug og startede egen kalveproduktion.

Svarene vidner om, at det langt fra altid er let at beslutte, hvilken strategi man skal følge. Men med forbuddet mod aflivning af kalve er det for nogle producenter blevet vigtigt at vælge en kurs. Flere kalveproducenter melder mere eller mindre forsigtigt ud, at de fremover hellere vil hente en kødkvægskrydsning end en renracet malkekvægstyrekalv. For mælkeproducenten betyder det, at man enten skal bruge (mere) kødkvægssæd eller (mere) kønssorteret 'kvie'-sæd, så man minimerer antallet af renracede tyrekalve.

forudsætningerne

Et af spørgsmålene, der melder sig, når man skal lægge sin strategi, er, hvordan er erfaringerne med henholdsvis brug af kødkvægssæd og kønssorteret sæd. Nogle mælkeproducenter oplever lavere drægtighedsprocent ved brug af kønssorteret sæd, imens andre slår korsets tegn for sværtfødte krydsningskalve. Til det sidste er det nok vigtigt at huske, at hvor der tidligere blev tilbudt nogle mere tilfældige, uafprøvede kødkvægstyre sker der i dag en selektion for og rangering af tyrenes evne til at føde letfødte kalve.

Et andet væsentligt spørgsmål er, hvilken pris man på sigt forventer at kunne få for henholdsvis krydsningskalve og kvier til levebrug? Markedet for spædkalve har været nogenlunde roligt det seneste år. Det kan man ikke på samme vis sige om afsætningen af jerseykvier, hvor flere producenter er brændt inde med partier af kvier, fordi afsætningen ikke var dér eller prisen var for lav. I den sammenhæng er det måske også værd at overveje, hvor meget risiko man vil løbe? Der følger unægteligt mere risiko og kapitalbinding med ved at få født en kviekalv, som først kan sælges som lavdrægtig contra en krydsningskalv, som kan sælges indenfor den første måned.

En forudsætning i beregningen/vurderingen er også, om man har staldplads til at opdrætte kvierne. Og har man foder nok til rådighed?

Fortalere for kødkvægskalve vil anføre, at man kan være heldig at konvertere staldpladser og foder til flere malkende køer, hvis man dropper et stort kvieopdræt. Her skal man dog huske, at med flere køer følger flere goldkøer, flere kælvninger og flere kalve. Hele cirklen skal være gearet til en større mælkeproduktion. Det er ikke nok, at der er x-antal sengebåse ledige.

Hvad tænker du? 

Giv gerne din kommentar herunder.

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus.